Introduktion

I Lars von Triers Melancholia tages meningsløsheden op som emne eftersom fremtiden bogstaveligt talt er forsvundet. En kommende katastrofe gør, at jorden med stor sandsynlighed forsvinder. De menneskelige følelser i forhold til den meningsløshed ser vi udtrykt i karakteren Justine (spillet af Kirsten Dunst). Justine skal giftes, men da bryllupskagen skal skæres for, og da der skal danses brudevals, så er hun ikke i trit med tidspunkterne som planlagt. Hun er der, men er der ikke i ånden. Justine befinder sig i sociale sammenhænge, hvor hun ikke rigtigt er forbundet med omgivelserne. Netop denne følelse af at alle andre er oppe og hygger sig, men den depressive er nede, og står udenfor, er meget rammende for den depressives oplevelse af sin verden og situation. 

Det kan alligevel betragtes som en naturlig og ganske sund psykisk reaktion at få en depression, angst eller eksistentiel krise. Depressionens ankomst betyder nemlig, at vi ikke længere kan leve på automatik, vaner og påduttede værdier.

Depression er sjælens modsvar når den for længe er blevet overset og glemt af et alt for snævert ego - et ego, der ikke længere mærker efter, men bare lever og handler i blinde.

Vi har brug for indre konsistens, dvs. vi har brug for varme følelser og forestillinger. Kan vi ikke mærke os selv, lytter vi kun efter andre, er vi underlagt streng kontrol og styring, så kan og vil filmen på et tidspunkt knække. 

Depressionen er et træk i nødbremsen! - det er underbevidsthedens måde at fortælle den vågne bevidsthed, at noget er helt galt med livet, valgene, værdierne og retningen. 

• Man mangler grundlæggende mening i sit liv, men kan ikke finde den røde tråd
• Livet er blevet en trædemølle, men man fortsætter bare
• Man lyver for sig selv og andre
• Andre ser aldrig hvem man inderst inde er
• Man ikke tager ansvar for sine livsvalg, men følger blot strømmen
• Man har levet for længe i et skadeligt og usundt ægteskab
• Ens arbejdsliv er dårligt og det er en nedslidende arbejdsplads
• Et uafklaret og smerteligt forhold til forældre og barndom
• Dybt skadelige selvbilleder, der giver ubevidste indre konflikt
• Manglende evne til at stå ved egne værdier og person
• Neuroser, komplekser og fortrængninger, der ikke integreres
• Mangler velsignelse og anerkendelse som barn - har et selvhad
• Har traumer, dødsfald, sygdom mv. - angsten for at miste

I bogen ”Del & Helhed” fortæller den verdensberømte atomfysiker og videnskabsmand, Werner Heisenberg, om en særlig oplevelse han havde efter at have deltaget i et politisk møde i 30ernes Tyskland, et møde, der efterlod Heisenberg splittet og urolig.

På vejen hjem gennem byen var hans humør stadig dårligere og tankerne mørke og fragmenterede. Pludseligt træder en violinist frem på en balkon og spiller et musikstykke af Bach. Heisenberg mærkede spontant en bedring i sit sind, som tonerne trængte ind i ham, og han sagde stille for sig selv: "Ah, her er den, her er helheden igen." 

Den triste matematiker oplevede at musikken, af sig selv, genskabte hans psykologiske føling med helheden, ved at tage musikken ind slap han alle de tanker og bekymringer, der havde splittet hans sind og virkelighed. Den evne til at veksle mellem splittelse og helhed er afgørende for en sund psyke. 

I filmen Lyset og rummet fortæller arkitekt Henning Larsen (1925-2013), der bl.a. var med til at designe Operaen i København, at han trods et hårdt arbejdsliv aldrig havde stress.

Når der var for travlt udenfor, så gik han blot indenfor!

Henning Larsen havde en stor fornemmelse for sit indre liv, sikkert medfødt, og selv om han observerede mange kollegaer gå rundt og blive stressramt, så vidste han altså, at indenfor, der findes der ikke stress.

Igen taler vi om en evne til at veskle ubesværet mellem den inderste kerne af helhed og den ydre og opsplittede verden, hvor der altid er opgaver og udfordringer. 

Depression kan forstås på mange måder, men hos Munk Schandorff arbejder vi med fænomenet som værende et resultat af en manglende føling med sit inderste jeg.

Der er tale om en manglende forbindelse mellem vores bevidste ego og personlighed og så vores inderste ubevidste og intuitive følelse af godt og ondt; rigtigt og forkert. 

Løsningen bliver, at vi atter skal gøre vores ubevidste helhedsfornemmelse til vores inderste jeg.

Således sikrer vi, at vores ego aldrig står alene eller bliver afhængige af ydre autoriteter igennem livet. Vi skal altså turde tænke med hovedet, men handle med hjertet. 

I filmen Groundhog Day følger vi den meget arrogante og selvoptagede vejrvært, Phil, (Bill Murray) der bliver fanget i den samme dag, der bare gentager sig igen og igen. Ikke bare den samme dag, også en af de væreste dage i Phils liv. På mange måder indfanger filmen den følelse, som mange depressive lever med, nemlig følelsen af at være fanget i sit eget psykiske univers, hvor elendigheden gør hver dag til den samme dag. I filmen bliver befrielsen fra dette helvede en udvikling af Phils alt for snævre ego og underudviklede personlighed. Phil får ryddet op i sit liv, får åbnet sit hjerte op for andre mennesker, og forbandelsen bliver ophævet. 

Læg godt mærke til dette "supermenneske". Det har adgang til begge sine virkeligheder. Det kan føle, fornemme og mærke sig selv inden i, og det kan forstå, analysere og tænke udenfor. Vigtigst af alt, så er der altid en forbindelse mellem det indre liv og det ydre liv. Du kan også lære at veksle mellem dine to tilgange, mellem det bevidste og ubevidste. Det kræver træning, mest af alt fordi vi gennem skole og uddannelse hovedsageligt lærer at forstå den ydre verden.