Traumer kan komme i mange afskygninger og er ikke kun noget, der opstår i krig, ulykker eller mere alvorlige kriser. Ifølge neuroforsker og psykiater Bessel van der Kolk er et traume noget, der sker mod dig og samtidig inden i dig. Et traume er noget, der gør dig så emotionelt oprørt og overvældet, at du ikke kan bevare følingen med dit følelsesliv og instinkt. Du mister på en måde dig selv og kollapser mentalt i en tilstand af forvirring, frygt måske raseri, fordi du er ude af stand til at handle og fungere i mødet med en trussel.
Hvad er traumer og hvordan kan vi forstå dem?
Traumer er personlige
Traumer er altid dybt intime og personlige oplevelser, og alt efter vores personlighed og tidligere erfaringer, er der stor forskel på, hvad der opleves som værende traumatisk for os. Traume er, når en begivenhed bekræfter en forfærdelig fantasi. De rationelle og stabile tanker skydes i baggrunden, og vi kan ikke foretage en objektiv vurdering. Vi overvældes af frygt i form af navnløst (uden sprog), formløst (uden præcist objekt) noget, der bliver ubegrænset frygteligt (fobi), fordi det ikke kan indfanges af tankerne. Frygt er den stærkeste emotion, vi har, og frygt kan påvirke enhver erfaring; og hjernen husker dette og frygten bliver siddende i nervesystemet ofte igennem hele livet.
Voldsom stressbelastning og traumer
Traumer involverer en voldsom stressbelastning, fordi vi kommer i fare enten fysisk eller psykisk. Dette kan være oplevelser som at blive bidt af en hund, føle en voldsom skam, få en følelse af at være uelsket eller værdiløs, blive mobbet, mærke magtesløshed eller eksistentiel håbløshed. Traumer kan også opstå fra skilsmisse, oplevelsen af dine forældre, der skændes og kæmper om magt og kontrol, eller fra din mors depression og din fars alkoholisme. Traume kan også opstå fra fysisk eller seksuelt misbrug.
Udvikling af psykologiske traumer
Efter en traumatisk hændelse kan man udvikle et psykologisk traume, som er en psykologisk efterreaktion på en belastende oplevelse. Hvis tilstanden er vedvarende, kan diagnosen PTSD (posttraumatisk stresslidelse) gives. Traumet får os ofte til at udvikle bestemte adfærdsmønstre og personlighedstræk som en måde at undgå alt, der minder os om eller kan genskabe den traumatiske hændelse.
Kompleks traume
Den danske betegnelse for "complex trauma" er "kompleks traume" eller "kompleks PTSD" (Posttraumatisk Belastningsreaktion). Det refererer til de samme former for langvarige eller gentagne traumatiske begivenheder, der påvirker individets funktionsevne og trivsel.
Komplekse traumer adskiller sig fra enkelthændelsestraumer ved, at de opstår som følge af gentagne og vedvarende traumatiske begivenheder, ofte i en kontekst, hvor offeret føler sig fanget, såsom ved misbrug i hjemmet, vedvarende vold eller omsorgssvigt. Disse traumer udvikler sig typisk over længere tid og har dybtgående og gennemgribende effekter på individets personlighed, følelsesliv og sociale relationer.
Komplekse traumer kan medføre alvorlige vanskeligheder med følelsesregulering, selvopfattelse og interpersonelle relationer. Ofte udvikler personer med komplekse traumer negative selvopfattelser og føler sig værdiløse eller skamfulde. De kan også opleve vanskeligheder med at føle sig trygge i relationer og have problemer med at etablere og opretholde nære forhold.
Tryghedens betydning
Traumer handler også om følelsen af tryghed og tilknytning. Når vi føler os utrygge og usikre, bliver verden et farligt sted, fordi vi konstant skal være på vagt for at beskytte os selv. Derfor er det afgørende, at vi har tilknytning til sunde og varme relationer, især som børn. Så længe disse relationer er intakte, kan vi, også som børn, håndtere voldsomme begivenheder uden, at de bliver traumatiske.
For eksempel kan et barn blive bidt af en hund, hvilket i sig selv kan være ganske traumatisk. Men hvis barnet efterfølgende bliver samlet op, mærker omsorg og trøst, og får talt om sine følelser og oplevelser, så behøver hundebiddet ikke nødvendigvis udvikle sig til et traume (eller livslang fobi). Dette skyldes, at fundamentet for barnets tryghed ikke er blevet ødelagt af hundebiddet. Hunden har ikke truet barnets eksistens.
På samme måde kan det være traumatiserende for et barn at føle, at ens forældre ikke elsker én eller ikke viser interesse eller omsorg. Her mister barnet følelsen af betingelsesløs kærlighed og accept af sit liv og væsen. Vores følefunktion tager skade, da den skruer forventningerne ned og lærer os at nøjes. Betingelsesløs kærlighed og accept er afgørende for børn. Vores hjerneudvikling og følelsesmæssige udvikling kræver det. Når vi ikke får det, kan det skabe kritiske mentale tilstande.
Miljøets rolle i traumeudvikling
Miljøet spiller en afgørende rolle i skabelsen og effekten af traumer, især hos børn. Et barns afhængighed og behov for kærlighed og tryghed er fundamentale, og når disse behov ikke bliver opfyldt, kan det forværre oplevelsen af traumatiske hændelser. At være uden sine forældre og stå i svære emotionelle situationer kan gøre enhver situation værre. Når et barn står alene i sådanne situationer uden den nødvendige støtte og tryghed, kan selv mindre hændelser opleves som dybt traumatiserende.
Forskellen på traume & stress
Der er en vigtig forskel mellem et traume og en stressende situation. Livet byder ofte på udfordringer og pres, da vi alle har opgaver, arbejde og livssituationer, der kræver vores opmærksomhed. Men i modsætning til en stressende situation, som typisk er forbigående, har et traume en langvarig indvirkning på vores krop og sind.
Når en stressende situation er overstået, så er den normalt også overstået. Problemet med et traume er, at kroppen og sindet fortsætter med at gennemleve begivenheden, selv efter at den dramatiske oplevelse er forbi. Stress er en forbigående mental tilstand, mens traumer har en tendens til at blive siddende permanent i vores underbevidsthed og nervesystem.
En typisk konsekvens af traumer er et forhøjet alarmberedskab i nervesystemet. Dette resulterer i en indre uro, hyppige skrækreaktioner, ængstelighed, nervøsitet, irritabilitet, neurose og spændthed. Traumer bidrager således til en kronisk spænding, da visse dele af vores psyke altid er på vagt for at undgå gentagelse af den farlige situation.
Selv når truslen for længst er forbi, forbliver kroppen ofte i en konstant alarmtilstand. For eksempel, når vi som børn oplever at blive bidt af en hund (eller blot føler os bange og utrygge), husker vores sind den angstfyldte oplevelse. Dette kan resultere i en vedvarende frygt eller fobi over for hunde i fremtiden, hvor vores sind genoplever de samme følelser. Dermed forbliver vi bundet til fortiden, eller vi ser nutiden gennem fortidens traumatiske oplevelser.
Traumer begrænser vores potentiale, men fjerner det ikke!
Traumer opstår, når der er en begrænsning i vores mentale kapacitet til at respondere i det nuværende øjeblik fra vores autentiske jeg (instinkt). Et traume er grundlæggende en begrænsning af vores autentiske jeg i det nuværende øjeblik, en livssituation finder sted. Det handler altså ikke kun om det, der sker, men om vores mulighed for at handle i forhold til det skete.
Det gode er, at det potentiale, du er født med, og kunne have responderet med, hvis dit miljø havde tilladt dette, stadig eksisterer.
Derfor kan terapi give mening!
Citater fra Bessel van der Kolk
- "Traume er ikke bare en begivenhed, der fandt sted på et tidspunkt i fortiden; det er også aftrykket af den oplevelse på sind, krop og hjerne."
- "At være traumatiseret betyder, at man fortsætter med at organisere sit liv, som om traumet stadig foregår - uforandret og uforanderligt - da hvert nyt møde eller begivenhed er forurenet af fortiden."
- "De største kilder til vores lidelse er de løgne, vi fortæller os selv."
- "For at ændre sig, skal mennesker blive bevidste om deres fornemmelser og måden, deres kroppe interagerer med verden omkring dem."
- "Man behøver ikke at være blevet fysisk misbrugt for at blive mærket for livet; ydmygelser og mangel på kærlighed kan gøre det lige så effektivt som en kniv eller en pistol."
- "Traume resulterer i en grundlæggende omorganisering af den måde, sind og hjerne håndterer perceptioner på. Det ændrer ikke kun, hvordan vi tænker, og hvad vi tænker på, men også vores evne til at tænke."
Disse citater understreger vigtige aspekter af traumer og deres dybe påvirkning på både sind og krop, samt nødvendigheden af at forstå og integrere traumatiske oplevelser for at fremme heling.