Er du en pleaser? Tænker du konstant over, hvad andre tænker om dig? Frygter du at fejle? - måske at blive forladt? Hvis ja, kan det være, at du bærer på ar fra et komplekst traume. Komplekse traumer udvikles ofte gennem gentagne oplevelser af kontrol og følelsesmæssig ustabilitet i barndommen og kan forme os på en måde, der skaber et “falsk selv.” Dette falske selv får os til at miste forbindelsen til vores autentiske kerne, så vi hele tiden forsøger at leve op til andres forventninger. Vi bliver eksperter i at tilpasse os og undgå konflikter, men prisen er høj: en indre tomhed, angst og en længsel efter frihed til at være os selv uden frygt. I denne artikel dykker vi ned i, hvordan komplekse traumer kan skabe en dyb uoverensstemmelse mellem, hvem vi er indeni, og den facade, vi viser udadtil – og hvordan vi kan finde vejen tilbage til autenticitet og frihed.
Er du en pleaser? - Vejen fra komplekst traume til autencitet
Et adfærdsmønster skabt i barndommen
Mange af os kan genkende “pleaseren” – den, der altid forsøger at undgå konflikt og opfylde andres behov. Pleaseren er ikke bare en rolle; det er en dyb arketype*, et adfærdsmønster, som kan føles så naturligt, at vi ofte ikke ved, hvor det ender, og vores eget selv begynder. Men hvad driver denne udbredte arketype, og hvordan er pleaseren blevet til? Hvad får et menneske til at leve sit liv for andre, ofte på bekostning af egne behov og drømme?
Pleaserens evolution begynder ofte i barndommen, hvor påvirkninger fra forældre og omgivelser former et mønster af tilpasning. Som barn lærer pleaseren at opfylde andres behov for at sikre stabilitet og undgå afvisning. Dette skaber en dybere dynamik af skyld og skam, da kærlighed og accept bliver betinget af pleaserens evne til at tilpasse sig omverdenens forventninger. Med tiden internaliserer pleaseren forældrenes stemmer og meninger og udvikler en ubevidst frygt for at fejle eller svigte andre. På denne måde skabes et mønster, hvor pleaseren pålægger sig selv ansvaret for at gøre alle omkring sig tilfredse, selv på bekostning af egne behov og ønsker.
Hvad driver pleaserens adfærd?
Pleaseren handler ikke kun for at undgå konflikt; bag adfærden ligger en dyb følelse af pligt og samvittighed, som gør det næsten umuligt at sætte egne behov først. Pleaseren er drevet af en frygt for afvisning og en længsel efter at blive set og accepteret, men denne accept søges næsten altid udenfor, hos andre mennesker. Barndommens krav om at tilpasse sig kan blive til en livslang adfærd, hvor pleaseren undgår at tage ansvar for egne behov og i stedet lever ud fra en konstant frygt for at skuffe andre.
Pleaseren er ofte bevidst om sin egen adfærd, men ubevidst om de dybere årsager bag. Frygten for afvisning eller konflikt, som driver pleaseren, ligger ofte skjult, og skyld og skam forhindrer en ærlig refleksion. Dette skaber en barriere mod at mærke de følelser – som vrede og sorg – der ofte er nødvendige at stifte bekendtskab med for, at forandring kan ske. For pleaseren kan det føles som om løsningen ligger langt væk, fordi mønstret er så dybt forankret og præget af årtiers indre tilpasning. Først når disse dybere følelser bliver mødt, kan vejen til frihed og autenticitet virkelig begynde.
Komplekse traumer og skabelsen af et “falsk selv”
Komplekse traumer opstår typisk i barndommen, når børn gennem længere perioder lever med utryghed og følelsesmæssig ustabilitet. For pleaseren betyder dette ofte, at de opbygger et “falsk selv” – en version af dem selv, der er tilpasset andres forventninger og den rolle, der er nødvendig for at skabe tryghed i omgivelserne. Dette falske selv udvikles som en overlevelsesstrategi i en uforudsigelig verden, hvor pleaseren internaliserer forældrenes stemmer og forventninger som sine egne. Resultatet er en vedvarende frygt for at fejle og en dyb indre konflikt mellem, hvem de virkelig er, og hvem de føler, de skal være. Med tiden erstatter dette falske selv det autentiske selv, og kroppen reagerer ofte med symptomer som angst, depression og andre psykiske problemer – en måde at signalere, at vores sande jeg bliver undertrykt.
Fra overtilpasning til en maske af hjælpsomhed
Denne tilpasning udvikler sig ofte til overtilpasning, hvor pleaseren bliver en ekspert i at opretholde overfladisk harmoni ved at skjule sine egne behov og ønsker. Dr. Stephen Porges, skaberen af polyvagal teori**, beskriver, hvordan nervesystemet tilpasser sig for at sikre en form for tryghed. For pleaseren betyder det, at deres sande jeg træder i baggrunden, mens de opbygger en maske af hjælpsomhed og tilpasning. Men denne maske bliver tungere at bære over tid og kan føre til følelser af udmattelse, værdiløshed og angst.
En livslang frygt for afvisning og konflikt
For mange pleasere er frygten for afvisning og konflikt så rodfæstet, at det er svært at stå ved egne grænser eller udtrykke sine egne behov. Når man hele livet har lært, at ens værdi afhænger af andres accept, bliver modstand nærmest synonymt med risikoen for afvisning. Resultatet er en konstant stræben efter at tilfredsstille andres behov for at opnå en midlertidig følelse af tryghed – en følelse, der dog koster dem friheden til at leve i overensstemmelse med deres autentiske jeg.
De fysiologiske konsekvenser af pleaser-adfærd
Pleaseren lever ofte med dybt rodfæstede mønstre af stress og selvundertrykkelse, som kan have alvorlige fysiologiske konsekvenser. Den konstante tilpasning og behovet for at leve op til andres forventninger kan belaste kroppen og føre til kroniske symptomer og sygdomme. For mange pleasere viser dette sig som tilbagevendende kroniske smerter, migræne, irriteret tyktarm (IBS) og endda autoimmune sygdomme som leddegigt. Kroppen reagerer på de indre konflikter og den vedvarende stress ved at sende signaler, som forsøger at få vores opmærksomhed – en fysisk påmindelse om, at vores autentiske selv bliver undertrykt. Når pleaseren ikke tillader sig selv at sætte grænser eller prioritere egne behov, kan disse uforløste følelser manifestere sig i kroppen som smerte og ubehag, hvilket understreger vigtigheden af at tage både de psykiske og fysiske signaler alvorligt på vejen mod heling og autenticitet.
Pleaseren er fanget i en forestilling om virkeligheden
Pleaseren bliver ofte fanget i en selvskabt illusion om, hvad andre forventer. Denne indre dialog, formet af barndommens oplevelser, præger pleaserens selvopfattelse og fastholder dem i en rolle, hvor de konstant forsøger at leve op til egne, internaliserede forventninger om, hvad der kræves for at være “god nok.” Disse indre krav føles som en usynlig kontrakt, som pleaseren tror, de har med omverdenen – men som i virkeligheden blot fastholder dem i en dybt fastlåst rolle.
Andre mennesker opfattes gennem pleaserens egne projiceringer*** – en overførsel af forventninger, som kan handle om at se andre som nogen, der har brug for hjælp og støtte. Med tiden kan pleaseren tiltrække disse typer relationer og endda blive en magnet for mennesker, der søger netop den opmærksomhed og omsorg. Dette gør pleaseren særligt sårbar over for narcissister, der, uden empati eller skam, udnytter andres behov for anerkendelse. For en pleaser kan det næsten føles befriende at opleve en narcissists evne til at være ond og ligeglad med andre behov – det kan føles som en befriende kontrast til pleaserens eget mønster af at tilfredsstille og tage ansvar for andres følelser.
Ønsker du frihed til at opdage nye aspekter af dig selv?
Du er med stor sandsynlighed en pleaser, fordi du ikke ved, hvad dine egne behov er. Måske er dine egne behov blevet overført til “andre,” og du opfatter dig selv som ansvarlig for deres trivsel og lykke. Men her er sandheden: Andre mennesker findes ikke på den måde, vi ofte tror. Vores forestillinger om andres behov er ofte projiceringer af vores egne ubevidste længsler og uopfyldte behov.
At bryde ud af pleaserens mønstre kræver en modig udforskning af, hvem man er bag det falske selv. At bevæge sig fra komplekst traume til autenticitet er en dyb transformation, hvor man gradvist lærer at adskille sine egne værdier og ønsker fra de krav og forventninger, der stammer fra barndommen. Rejsen mod frihed begynder ofte med et spørgsmål: “Hvem er jeg, når jeg ikke længere lever for andres skyld?” Det er netop her, vejen mod frihed og autentisk selvudfoldelse starter.
At bryde fri fra pleaserens mønstre starter med at anerkende sine egne behov og øve sig i at sætte sunde grænser – en vej tilbage til autenticitet og psykologisk frihed.
* I psykologien refererer arketyper til universelle, genkendelige mønstre af adfærd og personlighed, der ofte udvikles som reaktioner på bestemte livserfaringer og sociale roller. Pleaseren passer godt ind i denne definition, da den er en dybt rodfæstet adfærdsmodel, som mange mennesker udvikler – ofte som en måde at sikre accept og undgå afvisning på. Pleaseren fungerer som en arketype, fordi den ofte repræsenterer et dybere, kulturelt og psykologisk mønster, hvor et menneske konstant tilpasser sig for at få kærlighed, tilhørsforhold og undgå konflikt. Arketypisk set er pleaseren genkendelig og til stede i mange kulturer og samfund, hvor det at undertrykke egne behov for andres skyld kan være et kendt adfærdsmønster, ofte forbundet med følelser af skyld, skam eller frygt for at miste relationer.
** Polyvagal teori, udviklet af Dr. Stephen Porges, forklarer, hvordan vores autonome nervesystem reagerer på trusler og skaber tryghed. Teorien beskriver tre grundlæggende reaktionstilstande: “social engagement,” “fight-or-flight,” og “shutdown.” I trygge situationer aktiveres vores sociale nervesystem, hvor vi kan slappe af og forbinde os med andre. Ved trussel aktiveres “fight-or-flight”-reaktionen, som forbereder os på kamp eller flugt. Hvis truslen opleves som overvældende, går kroppen i en “shutdown”-tilstand, hvor den lukker ned og beskytter sig ved at trække sig tilbage. Polyvagal teori hjælper med at forstå, hvordan traumer og stress kan påvirke vores evne til at føle os trygge og relatere os til andre.
*** Projicering er en forsvarsmekanisme, hvor vi ubevidst overfører vores egne følelser, tanker eller uforløste behov på andre. Det betyder, at vi ser i andre det, vi egentlig oplever indeni, men som vi ikke helt kan acceptere eller håndtere. Hvis vi for eksempel kæmper med usikkerhed, kan vi projicere denne følelse ved at antage, at andre vurderer eller kritiserer os, selvom det måske ikke er tilfældet. Projicering kan dermed skabe misforståelser og begrænse vores syn på virkeligheden, da vi ser andre gennem filteret af vores egne forestillinger og frygt snarere end at møde dem, som de egentlig er.
Test dig selv - Er du en pleaser?
1. Siger du ofte ja til andres ønsker, selv når du helst vil sige nej?
2. Er du bange for, at andre bliver skuffede over dig, hvis du ikke opfylder deres behov?
3. Har du svært ved at sætte grænser, fordi du ikke vil gøre nogen kede af det?
4. Bekymrer du dig meget om, hvad andre tænker om dig?
5. Føler du ofte skyld, hvis du prioriterer dine egne behov over andres?
6. Er det vigtigt for dig, at alle omkring dig er glade og tilfredse?
7. Tilpasser du dig andres ønsker og behov for at undgå konflikt?
8. Har du svært ved at sige, hvad du selv har brug for eller ønsker?
9. Oplever du, at du nedtoner dine egne følelser for ikke at “skabe problemer”?
10. Føler du ofte, at din værdi afhænger af, hvad du kan gøre for andre?
Vejen til heling: Genopdagelsen af dit autentiske selv
Hos Munk Schandorff arbejder vi bl.a. med en metode, der kombinerer samtaleterapi (kognitiv terapi) og hypnose (arbejde med underbevidstheden) for at hjælpe dig med at genfinde kontakten til deres autentiske selv. Denne tilgang forbinder sindet, hjernen og kroppen med autenticiteten i din indre essens. Forandring kræver nemlig, at du opbygger en dyb føling med din sande kerne, så dine tanker, følelser og handlinger ikke længere er formet af de miljøbetingede forestillinger fra barndommen og ungdommen.
Vores metode styrker sindet og hjernen til at skabe nye neurale forbindelser, der afspejler dine sande værdier og ønsker. Lige nu er din hjerne forbundet med de mange ubevidste forestillinger, du har udviklet om dig selv og omverdenen, men ikke afspejler die autonomi. Når vi kombinerer kognitiv terapi med hypnose, lærer vi underbevidstheden at løsne grebet om gamle mønstre, og vi bygger samtidig et fundament af bevidst selvforståelse gennem samtaleterapien. Dette giver dig mulighed for at opdage, at de frygtelige forestillinger, der har styret dit liv, faktisk ikke er dine egne – de er resultatet af de omstændigheder og miljøer, du voksede op i.
Denne proces giver dig friheden til at genopdage dit autentiske selv og skabe en vedvarende forandring.