![]()
Eksamensangst fylder mere og mere i vor tid. Årsagerne hertil er flere, og sikkert er det, at det ikke er hverken rart eller motiverende for de elever eller studerende, der skal slås med denne 'drage' til hver eksamen.
Eksamensangst kommer til udtryk på flere måder, både fysisk og psykisk. Mange oplever at få nervøs mave, hovedpine, ondt i kroppen samt erfare søvnløshed, når de skal til eksamen. For nogle, er alene tanken om en kommende eksamen, måske om seks måneder, nok til at opleve indre uro, tankemylder og anspændthed.
Eksamensangst kan være meget stressende for de studerende, der lider af det, men det er i grunden et almindeligt fænomen. Nervøsitet og angst er normale menneskelige reaktioner på stress. Stress er en belastningstilstand – en ubalance (som man er kommet i) - der viser sig ved indre uro, irritabilitet og ubeslutsomhed, noget vi alle kender til, når vi bliver presset i hverdagen.
Alle fortjener en god eksamensoplevelse
Hos Munk Schandorff tilbyder vi mentaltræning og hypnose til de voksne studerende eller unge elever, der føler de har brug for hjælp. Kontakt os, ønsker du at vide mere.
Du ønskes held og lykke med din eksamen.
1. Få styr på eksamensangsten
Næsten alle føler sig nervøse eller oplever en vis angst, når de står over for en prøve eller en eksamen. Faktisk er det usædvanligt at finde en elev, der ikke fornemmer et vist niveau af usikkerhed, uro eller angst.
En erfaren dansk teaterskuespiller sagde for mange år tilbage, at den dag han ikke oplevede nervøsitet og indre uro før en teaterforestilling, så ville han gå på pension. Skuespilleren talte om et nødvendigt niveau af "årvågenhed" også kaldet aggression eller begejstring skulle være til stede i ham, før han leverede varen. Man skal altså mærke et vist kampniveau, at det er nu det gælder.
En vis grad af begejstring er afgørende for optimal ydeevne. Der skal være ånd (energi) og nærvær, siger man, og ånd er noget mærkværdigt noget, men det er denne usynlige kraft, der vækker os mennesker, bringer os i såkaldt flow, såvel som gør os intense, smittende og levende.
Men der er selvfølgelig en vis grænse. Man skal nemlig heller ikke bliver for begejstret da man så her lukker for meget energi ud i psyken. Det er her man bliver lidt for nervøs, anspændt og oplever angst.
For en optimal ydeevne, om det er en teaterscene med 500 publikummer eller en eksamensarena, med en underviser og en censor, er du nødt til at holde din begejstring på et sundt niveau.
Hvad er en eksamen?
En eksamen (latin examinare "forsøge", "prøve" eller "teste") er en prøve eller overhøring, i nutiden mest brugt om en afsluttende prøve. Det er hensigten med eksamener, at de skal måle kandidatens viden eller færdigheder i forhold til de mål, der har været med undervisningen. Ofte udtrykkes den konstaterede indlæringsgrad for et fag ved hjælp af et karaktersystem, i Danmark gerne den næsten enerådende "12-skala".
Hvad er så eksamensangst
Eksamensangst eller præstationsangst er en psykologisk tilstand, hvor man oplever stort ubehag i form af bl.a. stress og angst i eksamenssituationer,
Den psykologiske tilstand kan hæmme og ligefrem blokere din præstation, og du kan få svært ved at demonstrere, hvad du ved, ikke fordi du ikke kender pensum og kan dit stof, men fordi du er utrænet i en præstationssituation.
Eksamensangst er for mange en angst for ikke at slå til eller at noget går galt, når man skal løse en bestemt opgave eller udfordring.
Andre eksempler på præstationsangst:
- En fodboldspiller bliver meget ivrig efter at score, da han føler han spiller under niveau. Dette negative selvbillede fører til en stresset psykologisk tilstand, der påvirker hans intuition og boldfornemmelse og får ham til at brænde en lettere scoring.
- En forretningsmand fryser midt i et oplæg foran kollegaerne, glemmer vigtige oplysninger og springer i talen.
Man kan altså opleve, at der er lagt så mange negative tanker eller forventninger i ens forestillinger om eksamen, at man har "psyket" sig selv helt ud til grænsen og nu ikke kan styre sig selv, når man så står til den egentlige eksamen - i den virkelige og praktiske eksamenssituation.
Og her er vi ved grundproblemet ved præstationsangst:
"Man slapper simpelthen ikke af, men søger at styre alting og forventer alt for meget. Livet bliver stressende. Hjerne og krop vil modarbejde denne kontrol, da begge arbejder allerbedst i afslappet og rolig tilstand.
Symptomerne på eksamensangst
Symptomerne på eksamensangst kan være fysiske, adfærdsmæssige, kognitive og følelsesmæssige.
Disse kan variere fra de milde til de mere svære. Nogle klarer sig fint uanset angsten når først de kommer i gang, mens andre leverer en stærkt forringet indsats.
Fælles for de fysiske symptomer er bl.a. hovedpine, svedtendens, diarré, hurtig vejrtrækning og kvalme. Andre kan opleve en forstyrrende hjerterytme, en følelse af indre fysiologisk forstyrrelse herunder kvalme, forpustelse eller måske endda et hysterisk panikanfald. Mildere tilfælde af eksamensangst kan forårsage en følelse af "sommerfugle" i maven, mens mere alvorlige tilfælde faktisk kan føre til fysisk syge.
Eksamensangst kan også resultere i adfærdsmæssige og kognitive symptomer som negativ tænkning og koncentrationsbesvær. Andre symptomer på eksamensangst kan være følelser af hjælpeløshed, frygt, vrede og skuffelse.
Nogle voksne studerende håndterer deres angst ved at tage beroligende og receptpligtig medicin, og andre går endda så langt at bruge alkohol. De følelsesmæssige symptomer på eksamensangst kan omfatte depression, lavt selvværd, vrede og en følelse af håbløshed.
2. Oplever du:
Til eksamener:
• at du føler du bliver "tom"?
• at du bliver frustreret?
• at du tænker at "Jeg kan ikke" eller "der er noget i vejen med mig"?
• føler du at lokalet lukker sig omkring dig?
• føler du hjertebanken eller har du svært ved at trække vejret?
• oplever du pludseligt at "kende" svarene når eksamen er overstået?
Når du skal fremlægge:
• bliver du distraheret?
• føler du dig overvældet?
• oplever du tankemylder?
• bliver du "tom" og glemmer hvad du skal gøre?
• får du distraherende tanker om svigt eller dårlig præstation?
• har du svært ved at blive i dig selv og koncentrere dig om fremlæggelsen?
Hvis ja? Så læse videre nedenfor, og kom fri af disse begrænsninger på din person.
3. Få udviklet en moden, sund og ansvarlig indstiling til studielivet
Er du en af de personer, der bliver overvældet til en eksamen, og slet ikke kan styre dine følelser, får du panikangst og skal du have hjælp af censor og underviser? Så mangler du sandsynligvis en moden og ansvarlig indstilling til hvad skole og uddannelse er.
Din faglighed er vigtig, men din personlighed og dit menneskelige væsen er trods alt det vigtigste ved dig!
Alt for mange glemmer, deres personlighed, som værende en aktiv og levende del af ethvert studie. Hvad betyder dette? Det betyder at de identificerer sig for meget med deres faglighed. Personlighed handler om meget mere end blot faglige kundskaber, den handler om hele mennesket, og kigger man på dig som et helt menneske, så er fagligheden en del af af dig, mere et slags redskab, og bestemt ikke hele dig.
Tre sunde holdepunkter
Din faglighed er en nødvendighed, man må lære at bruge en bue og pil i skoven, men din personlighed er hvad der løfter dig ind i voksenlivet og gør dig til en del af fællesskabet. Mange virksomheder vil ikke ansætte kandidater, der har lutter 12taller på deres eksamensbevis. Det virker bare for teoretisk, der mangler noget. Ønsker du et job efter din uddannelse, så bør du studere dit stof, men være i stand til at kigge ud over dine karakterer. Du skal turde finde din egen originalitet, evne til nytænkning og finde din særlige udtryksform. Vær dig, bliv ikke en teoretisk kopi.
Nendenstående tre holdepunkter er i høj grad medvirkende til din succes i dit arbejdsliv:
1: Efterspørgsel efter hvad du laver (din aktualitet)
2: Din evne til at gøre hvad du gør (din kvalitet)
3: Vanskeligheden ved at erstatte dig (afhængigheden af netop din person)
"Husk, at alle uddannelser er specialiserede og dermed indsnævrende for mennesket.
Faglig dannelse & eksistentiel dannelse skaber hele mennesker
Uddannelse er godt, problemet er ensidigheden og den viden, vi ikke uddannes i. Vores nutidige faglige dannelse sætter i alt for høj grad uddannelse lig med vidensstof eller pensum. Derfor kan du forlade et universitet med en stærk faglighed, og en svag eller ukendt/underudviklet personlighed.
Lad os derfor slå fast:
Faglig dannelse handler om videntilegnelse, dvs. den viden vi har lært omkring et givent emne.
Eksistentiel dannelse handler om hvordan vi som mennesker forholder os følelsesmæssigt til alle livets udfordringer, herunder også eksamener.
Det er altså bl.a. den eksistentielle dannelse, der sikrer os, at vi kan håndtere eksamenssituationer, og det er derfor ærgerligt, at vores moderne skole- og uddannelsessystem ganske enkelt ikke bruger tid nok på seriøs eksistentiel udvikling.
Verden ser dig som et helt menneske, ikke som et resultat
Ægte livsdannelse er meget mere end monkey see, monkey do! Eksistentiel dannelse kræver at man kan forstå verden indefra og intuitivt, at man udvikler en solid fornemmelse for sig selv og ens indre liv. Kort og godt, skal du kunne arbejde med andet end logik, fornuft og rationalitet.
Du får alene en karaktermæssig vurdering på din faglighed, men din menneskelighed, din personlighed og væsenskerne er altså det mest spændende og relevante ved dig i den virkelige verden.
Faglighed + personlighed = din værdi og betydning på arbejdsmarkedet
Hvis du skulle gennemgå en alvorlig operation, ville du så vælge den kirurg, der fik 12 i alle sine eksamener, men stod og rystede og var nervøs før operationen, eller ville du vælge den kirurg, der måske fik 7 og 10 i sine eksamener, men tydeligvis virkede mere afslappet, nærværende og beroligende?
De fleste vil foretrække den afslappede kirurg, måske fordi deres sunde fornuft fortæller dem, at "alvorsmennesker" - hvor kloge de end er - faktisk kan lave fejl, særligt hvis de er alt for anspændte og nervøse.
Skole- og uddannelsessystemet kan tillade sig at være ligeglad med din personlighedsudvikling og eksistentielle dannelse og således fokusere alene på udviklingen af dine faglige kundskaber. Men det kan erhvervslivet ikke. Det kan dine fremtidige kunder og klienter ikke. Og det kan du heller ikke.
Ovenfor har vi talt om, at du godt kan slappe lidt af med det karakterræs, hvis du da har tænkt dig at finde et job i den virkelige verden. Men der kan jo også være andre årsager til, at du har gjort eksamen til noget meget alvorligt. Tænker du, at far eller mor ikke anerkender dig, hvis du laver fejl? Måske du tænker, at du skal vise de andre, at du faktisk er rigtig dygtig? Mange gør eksamen (ja hele livet) til en stor konkurrence, og dermed bliver karakterræset også en eksistentiel eller darwinistisk kamp om at blive den bedste.
4. Slip dit indre barn og behovet for at vise dig frem for verden
Retfærdiggørelse af din person
At ønske sig elsket og anerkendt af verden er en drivkraft for mange, der stræber efter at demonstrere deres værd gennem faglige og personlige triumfer. Ønsket om at indtage sin retmæssige plads blandt medmennesker og opnå anerkendelse for ens dygtighed kan føre til det, der kaldes heltsyndromet. Dette fænomen udspringer fra egoets behov for at validere sin egen eksistens gennem ydre præstationer. Dog stammer heltsyndromet grundlæggende fra en følelse af mindreværd, hvor man tvivler på ens egen værdi. I stedet for at blive anerkendt for det indre selv, stræber man efter kærlighed og anerkendelse baseret på præstationer. Dette skaber en udfordrende cyklus, hvor man konstant søger at bevise sin egen værdi.
Din fars og mors anerkendelse
De fleste kender til den velkendte dynamik mellem forældre og børn, hvor den følte taknemmelighed over for forældrenes ubetingede kærlighed fra barndommen fortsætter ind i voksenlivet. Denne forbindelse er dybere end blot at være baseret på vores identitet; den strækker sig til vores potentiale. Det er nødvendigt at indse, at forældres kærlighed ikke er betinget af vores præstationer, selv i tilfælde af mindre succeser, som et krøllet karakterblad i engelsk kulturanalyse. At skelne mellem ubetinget kærlighed og anerkendelse af præstationer er afgørende. Selv hvis forældre værdsætter deres børns faglige evner, ændrer det ikke ved den dybt forankrede kærlighed, de allerede næres af. Forældre er først og fremmest ligeglade med, hvilken vej deres børn vælger, så længe lykke og trivsel følger med. Måske har faderen en præference for en karriere som læge eller ingeniør, men hans hovedfokus er altid på sit barns overordnede velvære og glæde.
Styr(k) dit ego og styr(k) dine følelser
Tænk på dengang du smed dig i supermarkedet foran dine forældre (og hele resten af verden). Hele din indre psyke kollapsede i et hysterisk anfald, fordi du ikke fik din vilje, den is, du følte du fortjente. Og nu sidder du her, 11-18 år senere, med åndenød og skal holdes om af dine venner, støttes af din lærer og censor, fordi du enten skal ind til en eksamen, eller fordi du lige er kommet ud fra eksameniation UDEN dit fortjente 10tal i socialpsykiatri.
Det er ikke et kønt syn, når vi mennesker mister kontrollen, men det sker. Det er dog vigtigt for din personlighedsudvikling og dit ego, at du lærer at acceptere en livsudfordring, eller et nederlag, uden at opgive livet og føle at verden går under. Tragedien kommer før eller siden til os alle (at vi ikke får vores vilje), og det udvikler et menneskes karakterstruktur, at acceptere tragedien (modgangen) og starte på en frisk.
Vi mennesker testes ikke i medgang, men i modgang. Barnet har ikke noget indre psykisk beredskab til at håndtere modstand (derfor hysteriet) men det har du.
5. Få professionel hjælp til din eksamen
Eksamensangst er både ubehageligt og stressende, men det kan heldigvis behandles. Hvis du mener, at eksamensangst fylder for meget i dit skole- og studieliv så benyt dig af de professionelle muligheder der er for at få styr på angsten.
Med hypnosebehandling hos Munk Schandorff er du garanteret, at få løftet dit performanceniveau, og opleve eksaminationer uden samme grad af angst, usikkerhed og forstyrrelse, som du oplever i dag.
Gode råd til at overvinde eksamensangst
- Sørg for at du er forberedt.
- Studer opgaven, indtil du føler dig komfortabel med materialet. Vent ikke til natten før. Hvis du ikke er sikker på, hvordan du studerer, spørg din lærer, venner eller forælder for hjælp og vejledning. At være forberedt vil øge din selvtillid, som igen vil mindske din testangst.
- Afvis de negative tanker.
- Hvis du begynder at have ængstelige eller dystre tanker, som ex. "Jeg er ikke god nok", "Jeg studerede ikke hårdt nok" eller "Jeg kan bare ikke", skub da disse tanker væk og forsøg at erstatte dem med positive tanker. "Jeg kan gøre det," "Jeg kender materialet", og "jeg har studeret godt nok"
- Denne positive selvbekræftelse virker faktisk!
- Få nok søvn.
- En god nats søvn hjælper din koncentration og hukommelse.
- Tag dybe vejrtrækninger.
- Hvis du under din eksamen begynder at føle dig nervøs, træk da vejret dybt ind gennem din næse og ud gennem munden.
- Vær rolig når du skal besvare spørgsmål eller skrive svar - alting virker bedre i afslappet tilstand - også dig!
- Sørg for at du giver dine lunger masser af ilt kan hjælpe din fokus og følelse af ro.
- Undgå 12talsfælden.
- Lad være med at falde for drømmen om lutter 12taller.
