Introduktion
Oplever du at dit barn har angst? Udviser dit barn tegn på indre uro og ængstelighed? Tåler dit barn ikke længere normale udfordringer og situationer i hverdagen? Oplever du, at dit barn ikke tør sove ude, ikke kan undvære dig eller jer? Har du selv angst og viser dit barn tegn på at have overtaget nogle af dine problemer?
Her er hvad du skal gøre, hvis dit barn har angst eller uro (eller dit eget indre barn stadig driller dig i dit voksenliv).
1. Børn har en levende fantasi og kan hurtigt blive utrygge
'Kaos skal mødes med orden' - sådan vil vi voksne det gerne, og sådan ønsker børn det også.
Børn kan spontant opleve en indre ængstelighed og uro, som medfører, at de (med deres enormt kreative fantasi) skaber forskellige forestillinger (farlige scenarier som sygdom, ulykke, ondskab osv.) der gør følelserne meget håndgribelige. Når børn først mærker en indre og uhåndgribelig (emotionel) uro, så vil den ofte via fantasien manifestere sig i en konkret frygt (situaion, begivenhed, fænomen, menneske, sted osv.)
Følelsen er ofte ubevidst, tanken gør følelsen bevidst!
Problemet er naturligvis, at den nu udtænkte 'fare' oftest et indre ubevidst og psykologisk fænomen i barnet. Barnet er blevet skræmt af en følelse af usikkerhed, der nu har udmøntet sig i en psykologisk forestilling, der oftest ikke har noget at gøre med den virkelige verden.
Men barnet oplever nu en gang et kaos, så hvad vi gør vi som forældre ved det? Blot sige, "der er ikke noget at være bange for?"
" Når børn taler om at fly kan falde ned, og biler kan køre galt, så skal man passe på med at påbegynde en voksensnak om statistik og sandsynlighed. Børn opererer ikke med logiske sondringer på samme måde som vi voksne gør, og de hører dermed blot, at der faktisk eksisterer en fare, og selv om faren er nærmest usandsynlig, så bekræfter den deres antagelser om virkelighedens farlighed.
Husk at børn ikke opererer med samme fornuft og logik, som voksne, og derfor har brug for noget stærkt at tro på frem for voksnes kølige faktuelle sandheder. Vis dit barn, at du tror på det du siger, og at orden altid vinder over kaos.
2. Målet er ikke at fjerne angst, men at hjælpe dit barn med at håndtere følelserne.
Der er ingen grænser for hvilke skrækscenarier eller ulykker, børn kan forestille sig, og sidenhen konkretisere i sin hverdag. Det er derfor vigtigt, at forældre lærer at sondre mellen barnets indre forestillingsliv og barnets ydre og praktiske liv.
Det er afgørende at vi voksne møder barnets forestillinger som psykologiske fænomener, der dog er meget virkelige for barnet. Det nytter derfor ofte ikke at forklare, at den ydre (virkelige) verden er det faktisk helt anderledes. Husk at tro er stærkere end viden, når først mennesker tror på noget, så tror de på det (det gælder også voksne) - den psykiske verden er uhyggelig stærk.
Derfor skal barnets urolige og ofte uhyggelige forestillinger mødes af forældrenes sikkerhed, tro, selvtillid, intuition og visdom omkring livet og virkeligheden.
Forældre skal udvise styrke og lederskab og dermed vise, at far er Konge og mor er Dronning, og denne verden er deres Kongerige, og i familiens samlede kongerige skal alting nok gå.
Når vi som forældre begynder at forvente eller foregribe vores barns angst, så indretter vi hverdagslivet på angstens præmisser og pludseligt sker det, at angsten bliver en etableret del af familiens og barnets hverdagsliv.
For meget fokus på at fjerne angst og usikkerhed kan altså fastholde barnet i en permanent situation af ængstelighed og anspændthed.
" Det 'onde' og 'farlige' er meget sjældent ude i skoven, under sengen eller ude i verden, nej, det onde lever først og fremmest i den menneskelige psyke. Det onde er usynligt eftersom det er en indre følelse af uro og ængstelighed - ofte ulidelige følelser - der projiceres (overføres) ud på verden, og finder kreative former i eksempelvis angst for mange mennesker, angst for at sove alene eller nervøsitet når far og mor ikke lige er i nærheden.
3. Respekter barnets frygt, men styrk ikke frygten
Det er vigtigt at forstå, at bekræftelse og anderkendelse ikke altid betyder enighed. Så hvis du har et barn, der fx. er bange for at gå til lægen, fordi det skal vaccineres, så ønsker du ikke at ignorere dit barns frygt, men du ønsker heller ikke at bekræfte og anerkende frygten.
Du kan lytte og være empatisk, hjælpe dit barn med at forstå hvad det er urolig omkring, og opmuntre hende til at I sammen møder denne uro, og sammen skal I nok håndtere den. Du ønsker at sende dit barn følgende besked: "Jeg ved, du er bange, og det er okay, jeg er her, og jeg skal nok hjælpe dig med at komme igennem dette."
4. Stil ikke ledende spørgsmål
Du kan fint opmuntre dit barn til at snakke om følelser, men forsøg ikke at stille alt for ledende spørgsmål - "Er du bange efter den store prøve i skolen? Er du bekymret for noget?".
For at undgå en uheldig fodring af angst og uro, stil da åbne spørgsmål: "Hvordan har du det med at der er prøve på mandag?"
5. Udtryk positive, men realistiske forventninger
Du kan aldrig love dit barn, at der intet uheldigt eller negativt kan ske, du kan ikke lovet, at dit barn altid kan og vil sejre og aldrig opleve at fejle. Det er en del af livet. Forklar gerne, at alt det, der gør os mennesker en smule usikre, og måske også lidt bange, også er det, der er det allermest spændende i livet.
Dette giver dit barn en sund og motiveret indstilling til dine forventninger til barnet - at du ikke vil bede dit barn gøre noget, som du ikke tror vil gøre barnet stærkere og gladere.
Bevar som forælder selv en sund livsindstilling til det, at lave fejl:
" Fejl lærer os hvordan noget ikke hænger sammen, og denne viden er faktisk ofte lige så vigtig for mennesket at besidde, som viden er om hvordan noget så hænger sammen.
6. Undgå at overføre din egen angst til dit barn
Dette er måske den allervigtigste for os forældre, at huske på!
Det kan være smertefuldt at erfare, at man er kommet til at overføre nogle af sine egne psykiske problemer til sit barn. En sådan problemoverførsel er aldrig et bevidst foretagende, ingen forældre gør det altså med vilje.
Det er derfor vigtigt, at du ikke føler skyld eller et behov for at straffe dig selv, hvis du erfarer, at du selv slås med nogle dæmoner, og at dit barn nu også slås med nogle.
"Alle mennesker har en ubevidst skyggeside - noget ukendt og fortrængt ved éns person som man er ubevidst omkring - så lad være med at lege perfekt, og pas på at du ikke ser for mange af dine egne skyggesider i din familie, venner og medmennesker.
Du giver dit barn betingelsesløs kærlighed, omsorg og pleje, du har givet hele din person såvel som hele dit liv til dit barn, og det er faktisk uundgåeligt, at der ikke også er overført nogle problemer af større eller mindre grad.
Så snart du erfarer dine egne dæmoner (usikkerheder, komplekser, neuroser, stress, indre uro mv.) så kan du faktisk (lyn)hurtigt få ændret på dit barns angst og usikkerhed. Børn er ekstremt tilpasningsdygtige og deres barndomstrivsel er oftest en direkte afspejling af forældrenes trivsel og psykiske velbefindenhed.
Lad os derfor turde kigge på vores fejl og blive glade, når vi finder dem, for det er her vi for alvor gør en forskel for fremtiden, og slipper fortidens begrænsninger og blinde vinkler.
Læs videre i boksene til højre.
7. Hypnose er effektivt mod angst
Nogle gange kan det være en rigtig god idé, at få professionel hjælp, hvis dit barn lider af angst. Hos Munk Schandorff er vores erfaring, at samtaleterapi ofte er utilstrækkeligt ift til at få skabt gennemgående forandringer for børn. Solide løsninger kræver en såkaldt dybdepsykologisk indsats, dvs. et arbejde med det ubevidste.
Hypnosebehandling viser sig ofte, at være særdeles effektiv til at få løst evt. traume på ubevidst plan. Ved hypnosebehandling bevæger vi os nemlig så langt ned i psyken, at samtaleterapien ikke kan følge med. Derudover er det nødvendigt med en forældreindsats, således nye strategier for håndtering af barnets angstudfordringer udvikles og implementeres i hjemmet.
"Hver femte dansker rammes på et tidspunkt af angst. Angst kan eksempelvis vise sig som myldertanker, bekymringer over selv små ting, angst for at være alene, angst for sygdom, angst for at andre skal tænke kritiske tanker om én, eller som tilbagevendende angstanfald."
