Melvil Poupaud og Virginie Efira som det forelskede par i »Kun os to« fra 2024. I begyndelsen er alting idyllisk mellem Greg og Blanche, spillet af to af Frankrigs største skuespillere, Melvil Poupaud og Virginie Efira. Men gradvist tager forholdet en mørkere drejning. Filmen »Kun os to« skildrer psykisk og fysisk partnervold på en måde, der er både ubehagelig og tankevækkende. Samtidig giver den et nuanceret indblik i, hvorfor det kan være så svært at forlade en voldelig partner.
Narcissismens skjulte fælde: Hvordan filmen 'Kun os to' afslører kontrol og manipulation
I filmen Kun os to ser vi et intimt forhold forvandles til en psykologisk kamp, hvor manipulation og kontrol sniger sig ind under overfladen. Med udgangspunkt i Sam Vaknins teori om narcissisme kan vi forstå, hvordan narcissisten skaber en fælles fantasi, der gradvist opløser partnerens personlighed. Gregs charme og kontrol over Blanche afspejler den klassiske narcissistiske cyklus af idealisering, devaluering og til sidst ødelæggelse. Denne artikel dykker ned i, hvordan Kun os to på skræmmende vis illustrerer Vaknins forståelse af narcissistiske relationer.
Narcissistens fantasi
Den jødiske professor Sam Vaknin, som er specialiseret i fænomenet narcissisme, beskriver en dyb psykologisk dynamik mellem narcissisten og partneren, der ofte ender i et destruktivt forholdsmønster. Vaknin argumenterer for, at mange partnere, ofte kvinder, bliver fanget i et forhold med en narcissist på grund af en fælles fantasi. Denne fantasi bliver så altomfattende, at partneren gradvist mister sin egen identitet. Partnerens personlighed opløses i den narcissistiske fantasi, hvilket gør det ekstremt svært at genfinde sig selv eller finde en vej ud af forholdet.
Ifølge Vaknin adskiller narcissistens psykodynamiske proces sig fundamentalt fra partnerens oplevelse. Narcissisten lever på en “anden planet,” hvor hans personlighed fungerer som en slags “alien” i forhold til et normalt menneskeligt følelsesliv. Narcissister er følelsesmæssigt radikalt anderledes; de har ingen ægte emotionel forbindelse til andre mennesker, kun til sig selv og deres behov. Partnere er livsnødvendige for narcissister, da de leverer den nødvendige emotionelle feedback, narcissisten kræver for at opretholde sin selvforståelse.
Selvom narcissisten fremstår, som om han kan indgå i relationer, er dette ifølge Vaknin blot en illusion. Den indre verden hos narcissisten er emotionelt fastlåst i et uforløst forhold til moderen, hvor narcissisten aldrig har formået at løsrive sig. Denne dybe psykologiske smerte driver narcissisten til ubevidst at søge flugt fra sine egne uløste konflikter, hvilket uundgåeligt fanger partneren i en destruktiv cyklus.
Et narcissistisk parforhold følger typisk en cyklus med tre faser
1. Idealiseringsfasen: I begyndelsen af forholdet overøser narcissisten partneren med intens kærlighed, opmærksomhed og beundring. Dette bombardement af positive følelser skaber en nærmest uovervindelig tiltrækning for partneren, der bliver overbevist om, at de har mødt deres “soulmate”. Narcissisten iscenesætter en tilstand af betingelsesløs kærlighed, der er så overvældende og stærk, at den ofte minder om den dybe forbindelse, man oplever mellem forældre og børn. Denne fase skaber en illusion om et eventyrligt, romantisk liv, der føles skæbnebestemt – en “the one and only”-relation. Det er her, partneren begynder at forsvinde ind i den narcissistiske fantasi, fanget i en fortryllelse, der langsomt opløser deres egen identitet og virkelighedsopfattelse. Partneren bliver en del af narcissistens kaotiske indre verden, uden at være bevidst om, hvad der er ved at ske.
2. Devalueringsfasen: Når den indledende eufori begynder at falme, skifter narcissisten adfærd, og partneren går fra at være idealiseret til at blive devalueret. Her reduceres partneren til et objekt i narcissistens øjne – enten “god” eller “ond” – afhængigt af, hvordan de passer ind i narcissistens behov og projektioner. Narcissisten projicerer her sine egne indre konflikter og uforløste følelser fra relationen til moderen over på partneren. Det er i denne fase, at narcissisten begynder at nedbryde partnerens selvværd gennem kritik, manipulation og følelsesmæssig afstraffelse. Partneren føler sig gradvist mere forvirret, værdiløs og fanget, mens den oprindelige kærlighed og hengivenhed, de blev mødt med, langsomt erstattes af kulde og foragt.
3. Løsrivelsesfasen: Når narcissisten ikke længere får den ønskede kontrol eller bekræftelse fra partneren, begynder løsrivelsesprocessen. Narcissisten kan enten aktivt udstøde partneren ved at forlade dem brutalt og uden varsel, eller de kan gradvist trække sig tilbage følelsesmæssigt, mens de finder en ny kilde til bekræftelse. Ofte er en sådan allerede fundet før forholdet slutter. På dette tidspunkt kan partneren selv forsøge at slippe ud af forholdet, efter at have indset, hvor dybt skadeligt det er blevet. Narcissisten har dog ofte efterladt partneren så emotionelt drænet og forvirret, at det kan være svært at bryde fri. Denne løsrivelse markerer dog ikke afslutningen for narcissisten, der søger en ny partner at gentage mønsteret med.
En narcissist lever i sin helt egen psykologiske fantasiverden
En narcissist ser aldrig partneren for, hvem partneren virkelig er. I stedet skaber narcissisten en introjektion – et indre billede, der idealiserer, hvad partneren repræsenterer for ham eller hende. Dette billede er ikke baseret på virkeligheden, men på narcissistens egne fantasier og behov. I et forhold med en narcissist bliver partneren dermed transformeret til en fantasi, snarere end betragtet som et levende menneske.
Partneren bliver reduceret til et objekt for narcissistens projektioner, hvor egne traumer og uforløste følelser overføres. Når partneren viser tegn på selvstændighed, opstår der konflikter, fordi narcissisten ikke kan anerkende, at partneren har en selvstændig identitet med egne tanker og følelser.
Til sidst er det narcissistens indre smerte og følelsesmæssige umodenhed, der driver den destruktive cyklus af idealisering, devaluering og løsrivelse. Da narcissisten aldrig konfronterer sine dybeste traumer, gentager mønstret sig uendeligt, mens nye relationer konstant søges for at opretholde hans eller hendes fantasiverden.
Lad os anvende Sam Vaknins teori når vi prøver at forstå den aktuelle biograffilm 'Kun os to'
Filmen “Kun os to” (originaltitel L’amour et les forêts)
Filmen “Kun os to” (originaltitel L’amour et les forêts) kan relateres til professor Sam Vaknins teori om narcissisme og destruktive forhold, især i måden, hvorpå Greg langsomt og subtilt overtager kontrol over Blanche. Vaknins beskrivelse af den narcissistiske cyklus – idealisering, devaluering og løsrivelse – passer perfekt på dynamikken mellem Greg og Blanche i filmen.
I begyndelsen af filmen udviser Greg den selvtillid og charme, som mange kvinder kan finde tiltrækkende. Denne fase svarer til idealiseringsfasen, hvor narcissisten præsenterer sig som den perfekte partner, der kan tilbyde eventyrlig romantik og passion. Blanche bliver tiltrukket af Gregs selvtillid og tillader sig selv at ignorere sine tidligere beslutninger om at holde pause fra kærlighedslivet.
Men som filmen skrider frem, bliver Greg mere og mere kontrollerende, på samme måde som Vaknin beskriver devalueringsfasen. Han styrer Blanche subtilt og manipulerer hende gennem små, men konsekvente handlinger, som at slå hende på hånden, når hun tager for mange nødder, eller vente med at give hende et kompliment for at vise sin utilfredshed med hendes valg. Dette langsomme nedbrydning af hendes selvtillid får hende til at miste grebet om sin egen identitet, præcis som Vaknin beskriver, når han taler om, at partneren mister sig selv i den fælles fantasi og bliver “koloniseret” af narcissistens behov og ønsker.
Filmens skildring af Greg, der tilsyneladende bryder sammen og beder om tilgivelse, men samtidig giver Blanche skylden for hans opførsel, illustrerer gaslighting, som er en central metode i narcissistens manipulation. Dette er i tråd med Vaknins beskrivelse af, hvordan narcissisten projicerer sine egne indre konflikter over på sin partner og får partneren til at føle sig ansvarlig for problemerne i forholdet.
Ligesom Blanche i filmen sidder fast i forholdet, selvom hun godt ved, at noget er galt, er mange partnere til narcissister fanget i en lignende situation. De har svært ved at bryde ud, fordi de er blevet fanget i den psykologiske dynamik, som narcissisten har skabt. Filmen kommer ikke med et entydigt svar på, hvorfor Blanche bliver i forholdet, men det kan ses som et eksempel på, hvordan en partner bliver fanget i narcissistens destruktive cyklus, hvor de først bliver idealiseret, dernæst nedbrudt og til sidst efterladt med en følelse af magtesløshed.
Gregs tilsyneladende selvtillid viser sig i sidste ende at være en facade, der dækker over hans usikkerhed og smålighed – en karakteristik, der ofte ses hos narcissister. Vaknin beskriver, hvordan narcissister dybest set er fastlåste i et uforløst forhold til deres mor, og dette kan ses i Gregs behov for at kontrollere og dominere Blanche. Han har brug for hende til at opretholde sin følelse af selvværd, men samtidig er han fanget i sin egen indre kamp, som han projicerer over på hende.
I “Kun os to” bliver Gregs facade langsomt afsløret, og det, der først virkede som selvtillid, viser sig at være et skrøbeligt ego, der er afhængigt af at kontrollere andre for at opretholde sin følelse af magt. Dette spejler Vaknins beskrivelse af narcissisten som en person, der søger konstant bekræftelse, men aldrig opnår en egentlig indre frigørelse.