Introduktion til artiklen

Mobning er desværre stadig meget udbredt i vor tid, og intet tyder på at det får ende. På trods af mobbepolitik og oplysningskampagner, så finder mobning sted i skolen, men også uden for skolen og særligt på de sociale medier (hvor voksne også mobber og håner hinanden i stort omfang). Vi skal derfor altid regne med, at mobning finder sted eller kan finde sted, og dermed forebygge det gennem dialog og oplysning. Jo bedre man kan tale om mobning, sætte ord på fænomenet og dermed gøre det bevidst og tydeligt, jo sværere har mobningen med at trives og vokse, for den gror frem i skyggen eller mørket, dvs. uden for vores bevidsthed, opmærksomhed og forståelse.

Følgende artikel sætter fokus på hvad mobning er, hvordan mobning skal håndteres og hvordan du bedst hjælper dit barn igennem mobning.

1. Mobning er en del af hverdagslivet for mange børn

Mobning kan efterlade dybe følelsesmæssige ar hos de børn, der bliver udsat for den. I særlige tilfælde kan mobningen føre til mere voldsomme situationer, der indebærer vold, trusler og personskade. For os, der arbejder professionelt med terapi og rådgivning, så er der ingen tvivl om, at mobning er en at de største syndere, når det kommer til at skabe fremmedgørelse, selvhad, tvivl, angst og usikkerhed hos mennesker. Intet er næsten værre for et menneske, end at blive hånet og latterliggjort af sine "kammerater" eller andre jævnaldrende.

Hvis dit barn bliver mobbet, ønsker du at få mobningen stoppet øjeblikkeligt, hvis det er muligt. Der er hertil måder at hjælpe dit barn med at håndtere udelukkelse, mobning eller sladder og dermed mindske dens varige indvirkning. Selv om mobning ikke er et problem for dit barn lige nu, så er det en rigtig god idé at diskutere mobning, så dit barn forstår, hvad det er, og hvad man skal gøre ved det, når og hvis det opstår.

Lad os derfor se lidt nærmere på, hvad du kan gøre for at få stoppet mobning, hvis du opdager det hos dit barn eller mod børn omkring dit barn.

2. Identificer mobningen

De fleste børn er på et eller andet tidspunkt blevet drillet af en bror, søster eller måske en ven. Denne form for drilleri er normalt ikke skadelig, når den sker på en legesyg, venlig og gensidig måde - en måde, hvor begge børn finder det sjovt og accepterer at få skubbet lidt til egoet. Det kan ligefrem være sundt, ikke lige at få sin vilje og tro at man er en superdreng eller superpige til alting.

Men når drilleri bliver skadeligt, uforskammet og konstant, krydser drilleriet linjen og bliver til det vi kalder mobning, og så skal det stoppes.

Mobning er at forstå som en bevidst og kontinuerlig plage der udtrykkes på fysiske, verbale eller psykologiske måder. Det at mobbe et andet menneske kan variere fra at slå, skubbe, grimme navne, trusler og hån til at afpresse penge eller ligefrem stjæle offerets ejendele. Nogle børn mobber ved at sprede rygter om offeret. Andre bruger sociale medier eller elektroniske beskeder til at ramme offeret og skade offerets følelser.

Det er vigtigt at tage mobning alvorligt og ikke bare børste det af som noget "børn jo gør" eller som noget der "styrker børnene mod voksenlivet". Mobning styrker ikke børns identitet og selvudvikling, slet ikke, og virkningerne bliver ofte alvorligt negative og påvirker børns følelser af sikkerhed og selvværd for resten af livet. I alvorlige tilfælde har mobning bidraget til selvmordstragedier, med heldigvis sker det kun sjældent.

3. Hvorfor mobber børn?

Børn mobber af forskellige årsager. Nogle gange udsættes børn for mobning, fordi den eller dem, der mobber, har brug for et offer - en syndebuk og person, som følelsesmæssigt eller fysisk synes svagere, eller måske bare fremtræder socialt anderledes. Ved at udstille syndebukken foran de andre, så fremstår man selv bedre og mere sej, og den enkelte mobber får herved overført noget af den usikkerhed og indre konflikt, som mobberen ofte selv går rundt med i sig.

Ofte er der én eller to personer, der fungerer som igangsættere for mobningen, resten af deltagerne, hvis der er flere, er blot medløbere, der mobber eller driller med, fordi det er umiddelbart sjovt,.. og vigtigt at huske flytter det ubehagelige fokus fra dem selv: "Godt det ikke er er mig" og "bare det ikke bliver mig" er ofte det bevidste eller ubevidste tankesæt hos en medløber til mobning.

Et barn, der igangsætter mobning lider ofte selv med svære følelsesmæssige problemer. Et barn der mobber, har derfor gerne lavt selvværd, mangler opmærksomhed og bliver muligvis udsat for hån og latterliggørelse af andre (forældre, søskende etc.), mangler kærlighed og anerkendelse, og føler sig mindre værdifuld af forskellige årsager.

4. Tegn på mobning

Medmindre dit barn fortæller dig om mobning - eller har synlige blå mærker eller skader - så kan det faktisk være ganske svært at finde ud af, om det finder sted.

Men der er nogle advarselslamper!

Forældre skal særligt være opmærksomme på om børn optræder anderledes eller synes ængstelige, om de ikke længere spiser ordentligt, måske ikke sover godt eller ændrer deres adfærd, herunder normal leg og interesser. Man skal holde øje med om ens barn er humørsvingende eller virker mere irriteret/forstyrret end hvad normalt er - om barnet ikke ønsker at køre i skolebus, gå ind i skolegården dvs. hvis barnet pludseligt undgår visse situationer der før hen var normale.

Alle disse ændringer kan være tegn på mobning, men behøver naturligvis ikke være det.

5. Sherlock mor & far: detektivarbejdet

Hvis du har mistanke om mobning, men oplever at dit barn er tilbageholdende med at åbne op, så er en god strategi at spørge til alt andet end mobning mod dit eget barn. Spørg eksempelvis til en youtubevideo, hvor der bliver talt om mobning, og brug denne videoproblematik til at åbne en samtale med "hvad synes du om dette?" eller "hvad mener du, at personen burde have gjort?" Dette kan åbne op for nye spørgsmål som: "har du nogensinde set dette ske i skolen eller mod nogle?" eller "har du nogensinde oplevet dette?"

Børn er hurtige til at aflæse forældres nysgerrighed efter at forstå hvad der foregår i deres indre liv, og de modarbejder ofte og meget bevidst denne nysgerrighed. Man skal altså være smart og rolig, stille de rigtige spørgsmål og give barnet tid til at svare. Det kan tage dage at få et svar, men det kommer gerne når det lige har fået tid og plads i barnets indre verden. Sikkert er det, at presser man et barn, så trækker barnet sig ofte bare længere ind i sig selv, for det er det skjold børn har, og det er deres eneste skjold: at gå ind i deres indre verden, når den ydre virkelighed bliver for hård og svær at overskue.

Lad dine børn vide, at hvis de bliver mobbet eller chikaneret - eller ser det ske mod andre - så er det vigtigt at man taler med en voksen man kan stole på og har tillid til, og det kan være dig, en anden voksen (en lærer, skoleleder eller familie ven) eller en søskende.

6. Når du erfarer at mobning finder sted

Hvis dit barn fortæller dig, at det bliver mobbet, lyt da roligt og giv tryghed og støtte. Gå ikke i panik og bliv aldrig ophidset. Voksne skal altid udvise styrke og handlekraft, så husk hvem der er den voksne, selv om det kan være svært, når følelserne tager over og vreden sætter ind. Vrede løser intet, hvis ikke det kanaliseres over i en god handleplan og løsningsstrategi.

Børn er ofte tilbageholdende med at fortælle voksne om mobning, fordi de føler sig flove og skammer sig over at det sker eller bekymrer sig om, at deres forældre bliver skuffede, vrede eller kede af det.

"Nogle gange føler børn, at mobningen er deres egen skyld, og de tænker, at hvis de havde været bedre og måske bare handlet anderledes, så ville det ikke ske mod dem. Mobbeofre tilpasser sig meget hurtigt til det fjendtlige mobbemiljø, en tilpasning, der fører til ændringer i adfærd og personlighed. Oftest er der at spore en mindre begejstring såvel som et mere indadvendt barn, der kan have tendens til pludselige raserianfald eller afreageren og måske tårer og tristhed.

Nogle gange er de bange for, at hvis mobberne finder ud af, at de har fortalt det, at mobningen eskalerer. Andre er bekymrede for, at deres forældre ikke vil tro på dem eller gøre noget ved det. Nogle børn er også bange for, at deres forældre opfordrer dem til at kæmpe tilbage og "slå igen".

Fortæl dit barn, at det var rigtigt at komme til dig og fortælle det. Mind dit barn om, at han eller hun ikke er alene - mange mennesker bliver mobbet på et tidspunkt. Du er måske også selv blevet mobbet. Understrege, at det er mobberen, der opfører sig dårligt - ikke dit barn. Aftal at I sammen finder en løsning på det.

7. Læg en handlingsplan og sørg for at være professionel

Kontakt skolen, tag fat i klasselæreren og fortæl om situationen. Find tid til et møde med skolelederen og/eller klasselæreren og italesæt iværksættelsen af en solid handleplan for at komme mobningen til livs. De skoleansvarlige er i stand til at overvåge mobningen og sætte fokus ind på at få den stoppet, og det er deres pligt, at sætte aktivt ind med løsningsstrategier.

Udtrykket "mobning" dækker en bred vifte af konfliktsituationer, og der findes derfor ingen skrivebordsskabelon til at håndtere alle former for mobning. Alle mobbesituationer skal forstås og analyseres på hver deres måde og kræver derfor en bevidst indsats - ikke en automatstrategi.

Faktorer som børnenes alder, omfanget af mobningen, mobningens karakter, antallet af mobbere og medløbere, dårlig skoleledelse, lærere der vende det blinde øje til eller bliver usikre på konfliktsituationer - spiller ind på handlingsplanen og det bedste handlingsforløb for dit barn er et individuelt udarbejdet forløb, og her skal man som forælder være en aktiv medspiller, overlad det ikke blindt til skolen, men hold dig ajour med løbende dialog og kommuniaktion. Bed eventuelt om et fællesmøde med alle klassens forældre og få skabt en fælles og bred indsats.

Tag det alvorligt, hvis du hører, at mobning vil blive værre, hvis mobbningen finder ud af, at dit barn har fortalt eller hvis der er trusler om fysisk skade involveret. Nogle gange er det en god idé at tage kontakt til mobberens (igangsætteren) forældre. Men i de fleste tilfælde er lærere eller rådgivere de bedste til at kontakte først.

8. Lad dig ikke styre af dine følelser, men styr dine følelser

Lad ikke dine følelser løbe af med dig, det løser absolut intet at gå i panik, blive hysterisk eller alt for vred. Jo mere professionel du som forælder håndterer denne situation og modgang for dit barn og jeres familie, jo mere lyttes der til dig og jo mere forandringskraft har du ift. at forbedre dit barns velfærd. Vær dog klar og særdeles tydelig i dit sprog og hvad du ønsker skal ske. Vis at du har en vilje, som du kæmper for.

De fleste skoler har mobningspolitikker og anti-mobningsprogrammer og er gearet til at håndtere mobning, men hvis du har bekymringer vedrørende dit barns sikkerhed (trusler, vold, tyveri), skal du muligvis rådføre dig med juridiske myndigheder.

8. Her følger nogle gode strategier, du kan tale med dit barn omkring:

1. Undgå den eller dem der mobber

Undgå at være alene med dem eller den, der mobber. Sørg for at være sammen med nogle du kender og stoler på, når du er på skolen eller er på vej til og fra skole. Tilbyd samme hjælp til andre, der bliver drillet eller mobbet.

2. vær smartere end mobberen

Det er naturligt at blive forstyrret og irriteret af mobning, og det er jo netop det der motiverer mobberen eller mobberne. Det får ham/hende/dem til at føle sig mere magtfulde og giver dem følelsen af kontrol (en følelse de ofte savner mange andre steder i livet).

Træn dig i IKKE at blive påvirket af mobningen ved bl.a. at græde eller blive rød i ansigtet. Det kræver lidt træning, men det er en nyttig færdighed for at få mobberen til at miste interesse. Brug evt. en 'tæl-til-10' strategi, at skrive sine vrede ord ned, tager dybe vejrtrækninger eller bare gå væk. Det er ikke dumt at lære at bære et "pokeransigt", indtil man er fri for en fare. Smiler eller griner man, så kan det virker provokerende på en bølle.

3. Vær modig

Vær modig, gå væk og ignorer mobningen. Fortæl klart og tydeligt, at mobningen skal stoppe, og gå så væk fra personen. Find måder at ignoere de onde kommentarer, vær uinteresseret eller foretag dig noget andet ex. sms med nogle på din mobiltelefon. Ved at ignorere mobningen viser du, at du er ligeglad.

4. Tal med en voksen eller en ven

Lærere, skoleledere og forældre kan alle hjælpe med at stoppe mobning. Tal derfor om det. Tal med en person du stoler på eller brug en lærer, søskende eller ven. De kan alle tilbyde nogle nyttige løsningsforslag, og selvom de ikke kan løse situationen med det samme, så kan det hjælpe dig med at føle dig lidt mindre alene.

Få genskabt dit barns selvtillid

Mobning kan ødelægge et barns selvtillid og selvværdsfølelse. Det er afgørende at man som forælder sætter ind med en genopretningsstrategi, hvis ens barn har været udsat for mobning.

Hypnose og hypnoterapi er fantastiske redskaber til at hjælpe børn, der har fået et knæk på selvtilliden. Det er en effektiv måde at genskabe barnets tillid med sit indre liv og sin indre styrke og derfor anbefaler vi alle børn, der har været udsat for mobning, at de får arbejdet med deres underbevidsthed i afslappende og genoprettende hypnose.

Hos Munk Schandorff anbefaler vi derudover at man aktivt opfordre sit barn til at tilbringe tid sammen med de kammerater og venner, der er positive og med god soocial indflydelse. Man kan også sørge for aktiv deltagelse i klubber, sport eller ved andre aktiviteter, der opbygger styrke og venskaber.

Modarbejd at dit barn isolerer sig og trækker sig ind i sin indre verden, men pas dog på at du ikke presser dit barn, sørg for at tale åbent om vigtigheden af venner og interesser. Sørg for at dit barn ved, at du tror på det, og at du vil gøre, hvad du kan for at løse fremtidige konflikter og mobning, bliver det nødvendigt.

Læs videre om hypnosebehandling for børn

Kontakt os nu