"Jeg står midt i den afgørende prøve. Pulsen stiger, det strammer i solar plexus, jeg er forkvalmet, og pludseligt at jeg er helt og aldeles ude af mig selv. Noget indre er aktiveret. Min psykiske energi og tankestrøm er blokeret, jeg tænker ikke klart, mit stærke jeg og min frie vilje fungerer ikke længere. Jeg taber kontrollen. Mit psykiske centrum er svækket mens andre kræfter tager over mig. Jeg er sat ud af spillet, taget af en uforklarlig kraft, som jeg ikke kan hamle op med. Føler mig paralyseret af angst og som om at alting sitrer i min krop. Noget truer med at opløse mig indefra."
Introduktion
Hver femte dansker rammes på et tidspunkt af angst. Angst kan vise sig som myldertanker, bekymringer over selv små ting, angst for at være alene, angst for sygdom, angst for at andre skal tænke kritiske tanker om én, eller som tilbagevendende angstanfald.
Angst, usikkerhed og uro er din krop og sjæls naturlige reaktion på stress. Det er en følelse af frygt for eller ængstelighed omkring, hvad der kan komme til at ske.
Angst kan opstå i forbindelse med den første skoledag, en jobsamtale eller det, at skulle holde en tale. Men hvis dine følelser af angst er ekstreme, varer længere end seks måneder og forstyrrer dit liv, kan du have en decideret angstlidelse.
Læs videre og bliv klogere på angstfænomenet.
1. Hvad er en angstlidelse?
Det er ganske normalt at være spændt og urolig i forhold til at skulle flytte til et nyt sted, starte et nyt job eller gå til en prøve. Denne type angst er selvfølgelig ubehagelig, men den kan også virke motiverende for dig. Den kan få dig til at arbejde hårdere og gøre et bedre stykke arbejde.
Almindelig angst er en følelse af uro og nervøsitet, der kommer og går, men som sådan ikke forstyrrer din hverdag. Det er noget ganske andet med en angstlidelse. Her kan følelsen af frygt være med dig hele tiden. Det kan være intenst og undertiden nedbrydende.
Denne form for angst hæmmer dig i forhold til at gøre de ting, du nyder. I mere ekstreme tilfælde kan angsten forhindre dig i at gå ind i en elevator, krydse gaden eller endda forlade dit hjem.
Hvis ikke lidelsen behandles, kan angsten blive værre.
Angstlidelser er den mest almindelige form for følelsesmæssige lidelse og den kan ramme mennesker i alle aldre. Ifølge nogle undersøgelser er kvinder mere tilbøjelige end mænd til at blive diagnosticeret med en angstlidelse.
Kunstneren Edvard Munch (1863-23.1.1944) holder sig ikke tilbage med at skildre den indre smerte af hans karakter i billedet Skriget (norks Skrik). Ansigtet udtrykker lidelse, men også himlen deformerer farverne, der blander sig og bliver hvirvlende. Munch siger selv om billedet "jeg gik langs vejen med to venner – Solen gik ned – pludselig vendte himlen blodrød tog en pause, følelse opbrugt, og har lænede mod porten – der var blod og tunger af ild over det blå-sorte fjord og byen – mine venner fortsatte til fods, og jeg stod der skælvende af angst – og jeg følte at det gik et stort uendelig skrig gennem naturen."
2. Hvilke typer angstlidelser findes der?
Angstlidelser omfatter bl.a.:
Panikanfald: oplever gentagne panikanfald på uventede tidspunkter. En person med paniklidelse kan være i frygt for det næste panikanfald.
Fobier: overdreven frygt for et bestemt objekt, situation eller aktivitet
Social angst: ekstrem frygt for at blive dømt af andre i sociale situationer
OCD: tilbagevendende irrationelle tanker, der fører dig til at udføre specifikke gentagne adfærd
Seperationsangst: frygt for at være væk hjemmefra eller væk fra sine kære
Angst for sygdomme: angst om dit helbred (tidligere kaldet hypokondrier)
Posttraumatisk stress (PTSD): angst efter en traumatisk hændelse
3. Symptomer på angst
Angst føles forskelligt fra person til person. Følelserne kan variere fra at være sommerfugle i maven til decideret svær hjertebanken. Du kan føle dig helt ude af kontrol - som om der er ikke længere er forbindelse mellem dit sind og din krop.
Nogle oplever angst i form af volsomme mareridt, panikanfald og smertefulde tanker eller minder, som ikke kan kontrollered. Man kan have en generel følelse af frygt og bekymring, eller man kan frygte et bestemt sted eller en kommende begivenhed.
Dine angstsymptomer kan være helt forskellige fra andres. Det er derfor vigtigt at have kendskab til de forskellige måder, angst kan komme til udtryk på.
Symptomer på generel angst omfatter bl.a.:
- Øget hjertefrekvens
- Hurtig vejrtrækning
- Rastløshed
- Koncentrationsbesvær
- Svært ved at sove
- Nervøsitet, rastløshed, eller være spændt
- Følelser af fare, panik eller frygt
- Hurtig puls
- Hurtig vejrtrækning eller hyperventilation
- Forøget eller svær svedtendens
- Rysten eller muskelstrækninger
- Svaghed og sløvhed
- Svært ved at fokusere eller tænke klart på noget andet end det, du er bekymret for
- Søvnløshed
- Fordøjelses- eller gastrointestinale problemer, såsom luft i maven, forstoppelse eller diarré
- Et stærkt ønske om at undgå de ting, der udløser din angst
- Besat af visse ideer, et tegn på obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD)
- Udfører en bestemt handling igen og igen
- Angst omkring en bestemt livshændelse eller erfaring, der har fundet sted tidligere, især gældende for posttraumatisk stresslidelse (PTSD)
4. Panikanfald
Et panikanfald kendetgnes ved en pludselig tilstedeværelse af frygt eller nød, og varer normalt i nogle minutter.
Panikanfald indebærer gerne fire af følgende symptomer:
- Hjertebanken
- Sveden
- Rysten
- Følelse af åndenød eller kvaltning
- Fornemmelse af kvælning
- Brystsmerter eller tæthed
- Kvalme eller gastrointestinale problemer
- Svimmelhed, svimmelhed eller følelse af svaghed
- Føler sig varm eller kold
- Følelsesløshed eller prikkende følelser (paræstesi)
- Føler sig løsrevet fra sig selv eller virkeligheden, kendt som depersonalisering og derealisering
- Frygt for at "blive skør" eller tabe kontrol
- Frygt for at dø
- Der er nogle symptomer på angst, der kan ske under andre forhold end angstlidelser. Dette er normalt tilfældet med panikanfald. Symptomerne på panikanfald svarer til hjertesygdomme, skjoldbruskkirtelproblemer, vejrtrækningslidelse og andre sygdomme.
5. Hvad forårsager angst?
Flere faktorer spiller en rolle: tiden, miljøet, familien, opvæksten, psykens robusthed - genetiske og miljømæssige faktorer, såvel som hjernekemi. Desuden mener forskere, at de områder i hjernen, der er ansvarlige for at kontrollere frygt, kan påvirkes og forstyrres.
5.1. Angst & stress
Har du prøvet at blive næsten paralyseret af angst?
Stresstilstande er udviklet gennem evolutionen og udspringer i den tidligst udviklede del af vores hjerne. Den mest kendte stresstilstand er flight or fight - flygt eller kæmp. De er dermed fysiologiske og umiddelbart uden for bevidsthedens rækkevidde.
Der er altså tale om afgørende overlevelsesmekanismer, der blev udviklet helt tilbage i tiden på savannen, i forhold til faren ved de løver, der stod og lurede lige om hjørnet.
En løve er farligere end en eksamen, men vi ved fra stress- og traumeforskning, at angsten, som vi oplever i aktuel og nutidig situation, føles lige så farlig.
På et ubevidst niveau mærker vi ikke forskel på en løve eller en eksamen, vi føler den samme skræk og rammes af samme mekanismer. Stress og angst er mekanismer, der hører sammen, og processerne løber af ubevidste baner, som vi ikke kan undslippe, men må lære at håndtere.
Vores ego og jeg-personlighed kan altså opleve at blive sat helt ud af kraft af stærke instinkter, der har deres helt eget liv.
" Angst hører til i den tidligst udviklede del af hjernen, og netop derfor kan den være så kraftfuld og uden for fornuftens kontrol.
5.2. Dine ubevidste komplekser
Komplekser er måske det vigtigste at finde frem til, når man skal have styr på sine angst- og stressreaktioner.
Vi mennesker har instinktive kræfter iboende psyken, der aktiveres pludseligt, og dette sker oftest fordi vi har et kompleks, der trigger hele mekanismen.
Psykiater og læge Carl Gustav Jung talte om komplekser som forklarende for sammenhænge mellem fortrængte ubehagelige minder og de aktuelle responser og reaktioner.
Komplekser forårsager forvrængede følelsesmæssige reaktioner, og den indre usikkerhed, der i grunden handler om noget helt andet, projiceres (overføres) udenfor på mennesker, eksamener, taler, præstationer mv.
Der opstår dermed et uhensigtsmæssigt adfærdsmønster, hvor en ellers ufarlig begivenhed eller opgave kan få karakter af værende livsfarlig.
Det er altså ikke situationen udenfor, der er farlig, men den ubevidste forvrængede psykiske reaktion, der finder sted indenfor, i sindet.
5.3. Bliver man ikke elsket som barn
Man skal føle sig hjemme i tilværelsen, gør man ikke det, så føler man sig fremmedgjort.
Det barn, der bliver set og mødt og spejlet og får passende udfordringer, vil ideelt set udvikle et sundt jeg og en stærk og fleksibel jeg-personlighed og gode muligheder for en fortsat sund psykisk udvikling.
Det barn, der ikke har disse betingelser i opvæksten, er derimod i risiko for at udvikle et svagt jeg og en svækket og nogle gange utilstrækkelig personlighed. Med en svag personlighedsstruktur kan jeget være meget truet af angst.
En eksamen, ja enhver udfordring, kan pludselig komme til at handle om at blive elsket, anerkendt og accepteret, og med sådanne stærke følelser forstår man godt at angstreaktioner kan fremkomme. Livet - og handlingerne i det - er generelt ganske alvorligt for det menneske, der ikke føler sig elsket.
5.4. Angstfænomenet og det moderne rodløse menneske
Angst er en psykisk problematik, der hører med til en rationalistisk tidsalder, hvor fokus er på vækst og fremskridt. En tid, hvor det enkelte menneske gerne vil have fuld kontrol over livet, forstå alting og kunne forudsige fremtiden. Angst hører til i det moderne menneskes liv eftersom det ikke længere blot kan være sig selv, men gerne skal søge at optimere og forbedre sig selv.
Angsten rammer ofte de mennesker, der ikke har en solid fornemmelse for deres indre psykiske liv og underbevidsthed.
"Vinden vælter det træ, der ingen rødder har, og angsten vælter det menneske, der ikke har føling med sit indre psykiske liv.
6. Tro & angst
Man ved, at mennesker, der har en tro, dvs. på et såkaldt dybdepsykologisk niveau har følngen med noget større i livet, generelt lider mindre af angst. Dette skyldes at de lettere kan løsne deres ego og opmærksomhed fra livets alvor og tilfældighed, de fanges ikke så let i tidens malstrøm, mens den ikke-troende generelt tænker alt for meget og fanges i tidens alvor og skal styre og kontrollere alle aspekter.
Livet - ja alting - kan blive for alvorligt.
Bemærk, at tro slet ikke behøves at have noget at gøre med et dogmatisk religiøst system - troen på noget absurd og overnaturligt - men derimod noget umiddelbart og naturligt vi alle har med os fra start, nemlig den intuitive barnetro, den enfoldige fornemmelse for noget større inde i os selv og en fornemmelse af at være forbundet med alting.
"Tro er hvad mennesket griber psykisk fat i, når det erkender, at det ikke kan vide alting, ikke altid kan få sin vilje og må acceptere tilfældigheden og vilkårligheden i livet.
7. Angst & vejtrækning
En dyb vejrtrækning kan berolige os så meget, at tankeprocesserne bliver mere rolige, når vi er opkørte. Her får vores ego en pause fra den hårde kamp for overlevelse, og underbevidstheden får lov at assistere og genoprette den indre balance.
8. Behandling af angst i viborg
Vores tanker og overbevisninger kan blive vores værste fjender, især hvis vi ikke ved hvordan vi skal håndtere de udfordringer, der fanger os i handlngslammelse og uro.
Vigtigt er det, komme til roden er tankernes erfaringer, acceptere dem således vi kan frigøre os fra dem og deres indsnævring af vores liv. Der skal være helhed i menneskets liv, og er der ikke det, så bliver vi aldrig fri af psykiske komplikationer.
"Livets privilegium er, at blive den, du virkelig er."
- Carl Jung
Behandling for angst falder ind i to kategorier: psykoterapi og medicin. Hos Munk Schandorff anbefaler vi altid, at man i tilfældet af svær angst rådfører sig med sin læge.
Vores angstbehandling følger normalt tre trin:
1. Stabilisering: vi genskaber, gerne med blid hypnose, kontakten mellem krop og sjæl således man atter kan finde et indre centrum af ro, stilhed og tryghed.
2. Finde årsagen til angsten: man siger at angsten kommer, fordi vi ikke er os selv. Man skal derfor finde de komplekser, der på et ubevidst niveau skaber kaos i sindet.
3. Personlighedsudvikling: Kun gennem en egentlig udvikling af de svage, blinde og usikre sider af ens personlighed, kan man undgå, at blive ramt af svær angst i fremtiden.
*Man kan i de svære tilfælde af angst få medicin af sin læge (antidepressiva og sedativer). Disse lægemidler har til hensigt at afbalancere hjernekemi, forhindre episoder af angst og afværge de mest alvorlige symptomer på lidelsen.
9. Hvad kan man selv gøre for at undgå angst?
Generelt kan livsstilsændringer medføre, at man holder kontakt med sit indre på en sund, autentisk og ærlig måde. Det er vigtigt at passe på sig selv, og sørge for, at kunne holde en passende istance til sin omverden, og så at sige, "gå indenfor i sig selv" når den ydre verden eller andre mennesker, forlanger for meget.
Det bedste udgangspunkt for en sund psyke er:
- Vær ærlig over for dig selv og din omverden
- Stol på din intuition
- Lev ikke med had og vrede
- Få din søvn
- Find tid til stilhed, ro & eftertænksomhed
- Tag ansvar for godt og ondt i dit liv
- Frigør dig fra enhver autoritet (forældrebinding etc.)
- Få integreret din skyggeside
- Meditation
- Vær aktiv og træn din krop moderat
- Spis en sund kost
- Forbliv aktiv
- Pas på for meget alkohol
- Pas på for meget koffein