Forsvarsmekanismer fungerer ubevidst og har til formål at beskytte mod angst, ubehag og pinefulde oplevelser samt sikre tilpasning til realiteterne og stabilisering af identiteten.
Ifølge psykolog og læge Sigmund Freud er de psykologiske forsvarsmekanismer vigtige ubevidste jegfunktioner, der iværksættes med henblik på, at regulere angst og uro i forbindelse med en persons indre konflikter eller ved konflikter mellem person og omverdenen, således at personligheden kan bevare sin ligevægt, og indre psykologiske sammenhæng.
Forsvarsmekanismerne er lige så vigtige for psykens overlevelse, som immunforsvaret er for kroppens fysiske overlevelse. Ligesom immunsystemet kan udvikle sygelige reaktioner som allergier, ligeså kan en fejludvikling i det psykiske forsvar hænde, hvilket kan medføre problemer i tilpasningen
Man skelner mellem mere eller mindre modne forsvarsmekanismer. De modne er koncentreret omkring fortrængning og forudsætter et stærkere og mere udviklet jeg end de umodne eller primitive forsvarsmekanismer, der er knyttet til splitting.
Alle mennesker anvender forsvarsmekanismer, og et psykisk sundt, velfungerende menneske er bl.a. karakteriseret ved fleksibel anvendelse af modne forsvarsmekanismer.
Ofte har de primitive forsvarsmekanismer oprindeligt været hensigtsmæssige i den forstand, at de beskyttede det umodne og mere eller mindre hjælpeløse menneske mod overlast. Gradvist kan disse forsvarsmekanismer imidlertid fået deres eget liv og blive en del af et menneskes karakterstruktur, hvorefter de aktiveres i en række situationer, hvor de objektivt set ikke er nødvendige. Forsvaret er blevet en del af menneskets problem og kræver indsats således panseret kan tages af igen.
Dynamikken ses særligt hos mennesker, der har været udsat for fysiske eller seksuelle overgreb og efterfølgende har lært at dissociere eller trække sig fra mellemmenneskelig kontakt ved selv det mindste tegn på intimitet. Oprindeligt kan sådanne strategier have en vis effekt som beskyttelse mod pinefulde oplevelser, men når man som voksen aktiverer disse strategier i alle mellemmenneskelige samspil, kommer de til at stå i vejen for intim kontakt og dyberegående relationer, der potentielt set kunne være frugtbare.
Modne forsvarsmekanismer
Fortrængning: Følelsesmæssige konflikter eller impulser holdes aktivt uden for bevidstheden.
Forskydning: Følelsesmæssige konflikter forskydes fra ét objekt (en person) til et andet mindre truende objekt. Barnet kan afreagere sin vrede mod sine forældre på en bamse, ligesom den voksne kan få afløb for sine frustrationer over for sin chef ved at igangsætte en konflikt med sin partner.
Reaktionsdannelse: Uacceptable følelse, tanker eller handlinger erstattes med deres diametrale modsætning, fx kan voldsom vrede via reaktionsdannelse vise sig som overdreven venlighed.
Isolation: Følelsen af at være isoleret fra indholdet skydes bort fra bevidstheden. Individet kan fx fortælle om de frygteligste barndomstraumeruden at få kontakt med følelserne. En variant af isolation er intellektualisering der indebærer at mennesket forholder sig intellektuelt til et følelsesmæssigt provokerende emne.
Rationalisering: Rationalisering omhandler, man finder en tilsyneladende logisk grund til hændelser, der er ubehagelige eller pinagtige. Et eksempel kunne være, når den fattige sagde: "Penge gør ingen lykkeligere," og den mindre attraktive sagde: "Heller ikke skønhed," som forsvar mod følelsen af mindreværd.
Identifikation: Træk fra andre personer indlemmes i én selv via introjektion (indoptagelse af det ydre, der er uden for én selv). Særligt egenskaber man ønsker at være i besiddelse af, bliver oplevet som en del af ens eget jeg. Identifikation er en vigtig forsvarsmekanisme gennem opvæksten, og evnen til at identificere sig med andre, er en forudsætning for samfundstilpasningen, denne proces kaldes introjection. Det ses ofte at barnet identificerer sig med en anden, grundet af kærlighed eller længslen efter at komme til at ligne objektet. Identifikationen kan dog også finde sted på grund af angst for objektet, og på det ubevidste plan handler det om at få kontrol over det. Det der med et børnepsykologisk udtryk kaldes "identifikation med angriberen," som eksempelvis blev set i de gammeldags familier, hvor barnet identificerede sig med den frygtede faderfigur for at undgå den trussel de repræsenterede, og i fantasien i stedet have kontrol over objektet
Regression: Som forsvarsmekanisme fungerer regression ved at individet i pressede situationer vender tilbage til tidligere udviklingstrin, hvorved vedkommende i handling og/eller psykologisk fungerer mere primitivt. I regressionen kan ligge element af flugt, fx ved hjælp af alkohol, stoffer eller dagdrømmeri, men regression kan også foregå i jegets tjeneste som en positiv evne til at hengive sig til fx seksualitet, kunstnerisk skabelse, leg mv.
Primitive eller umodne forsvarsmekanismer
Dissociering: En form for bevidsthedsspaltning, hvor forskellige psykiske funktioner, mentale tilstandeeller dele af personen (eksempelvis den fysiske krop og følelser), der normalt hænger sammen, adskilles og virker uafhængigt af hinanden.
Fornægtelse eller benægten: Følelsesmæssigt provokerende aspekter af den indre eller ydre virkelighed ignoreres.
Projektion: Uacceptable følelse, tanker eller handlinger tillægges sndre, fx kan aggressive følelser opleves som forbudte og i stedet projiceres på en anden. 'Tyv tror hver mand stjæler', er et klassisk eksempel på projektion.
Splitting: To modsatrettede impulser/følelser holdes aktivt adskilt fra hinanden. Det viser sig fx. ved, art verden eller personen kan opleves som sort-hvis. Enten hader man, eller også elsker man. Der er ingen grå mellemnuancer. Splitting er en helt central mforsvarsmekanisme hos mennesker med borderline-tilstande.
Idealisering/devaluering: I forlængelse af splittingmekanismen kan man også se idealisering/devaluering som forsvar. Enten er der tale grænseløs idealisering eller det modsatte, en voldsom devaluering. Idealiseringen kan hurtigt vendes til det modsatte, hvis objektet (den anden person) skuffer eller begår selv ubetydelige fejl.
Projektiv identifikation: Er både en forsvarsmeknaisme, en ikke-sproglig kommunikationsform og en primitiv objektrelation. Den forudsætter to personer, hvor den ene (afsenderen) projicerer og den anden (modtagerten) modtager projektionen. Dele af individets (afsenderens) personlighed fraspaltes og projiceres over på objektet (den anden person), der subtilt og mere eller mindre bevidst presses/manipuleres til at overtage det projicerede materiale.
Eksempler på hvordan forskellige forsvarsmekanismer fungerer:
Forsvarsmekanisme versus konfliktforvaltning
Intet forsvar: Jeg hader min far!
Fortrængning: Jeg kan ikke forstå, at jeg er så vred og bekymret
Forskydning: Jeg hader min fars hund
Reaktionsdannelse: Jeg elsker min far
Isolation/rationalisering: Jeg er utilfreds med min fars adfærd
Dissociering: Jeg fortæller min fars jokes, har det hyggeligt med ham (og kan slet ikke mærke mit had til ham)
Fornægtelse eller benægten: Jeg har slet ingen far
Projektion: Min far hader mig
Humor og tragedie
Sigmund Freud opfattede humoren som den mest modne og kreative forsvarmekanismem fordi den omformer det forbudte og skræmmende på en måde, så psyken kan beskæftige sig med det uden angst eller ubehag.
Alle kender humorens afvæbende funktion. Den amerikanske psykiater George Vaillant har undersøgt udviklingen af individets brug af forsvarsmekanismer livet igennem. Han har fundet, at forsvarsmekanismer, der generelt har til formål at hjælpe individet med at tilpasse sig omgivelserne samt beskytte jeget mod angst og psykisk smerte, med alderen bliver mere modne og fleksible og dermed mere velfungerende.
Ændring af forsvarsmekanismer fra primitive til mere modne sker parallelt med individets udvikling gennem de psykosociale stacier. Individet bliver med alderen bedre i stand til at klare skuffelser, frustrationer og spændinger, som uundgåeligt opstår i et komplekst liv.
Kunsten bliver, at kunne træde ind i tragediens rige, og opgive sin retfærdighedsfølelse, det at skulle have sin ret hele tiden. Man vil med dette bevidsthedsskifte erfare hvilken enorm befrielse det er at kunne slippe de instinktive psykologiske mekanismer, det fastholder bestemte fastlåste mønstre af adfærd.
