Alle mennesker drømmer, men hvor drømmene kommer fra, det ved vi ikke. Der er derfor mange teorier om drømme. Om vi husker dem eller ej, så har vi flere drømme i op til to timer hver nat. Mange siger, at de slet ikke drømmer eller ikke kan huske deres drømme, men sikkert er det, at vi alle drømmer.
I oldtiden troede man at drømme var direkte beskeder fra guderne og man tog dem ofte meget seriøst, også direkte bogstaveligt. Drømme kan føles som et primitivt levn, der blot er noget irrationelt og spekulativt vi ikke bør eller skal forholde os til som fornuftsvæsener. I dette opgør med det irrationelle ser vi en kamp for mennesket, en stræben for at hæve sig over det animalistiske, irrationelle og instinktive - et inderligt ønske om at blive bevidst om hvad det vil sige, at være et menneske. I dag er udfordringen den, at vi ofte misforstår det irrationelle og ubevidste som noget dunkelt og mindre ædelt end fornuftens klare tanker og noble motiver.
Men drømmene er måske mere kloge og rationelle end vi umiddelbart tror..
Er drømme en del af virkeligheden? Eller vender vi tilbage til virkeligheden efter drømmene? Er drømmene ikke en del af den samme virkelighed, der drømmes omkring?
Man siger, at naturen aldrig spilder energi. Alting eksisterer med et hensigtsmæssigt formål. Drømmer vi, så kan vi med evolutionær logik tænke os frem til, at drømme tjener et vigtigt formål for den menneskelige situation og særligt sindet og psyken. Livet er en lang kæde, der aldrig er blevet brudt. Som en del af naturens levende organismer rækker menneskelivets rødder tre en halv milliard år tilbage i tiden (måske længere tid), hvilket er en helt utrolig ting, i hvert fald i forhold til den menneskelige forståelseshorisont. Alle vores forfædre har med succes forplantet sig over den ubegribeligt lange periode. Vi har rejst os fra ubevidste celler og amøber til bevidste væsener, der ved, at vi intet ved og prøver at finde ud af hvem vi er.
Mennesket styres høj grad af det ubevidste
Vores sansninger, handlinger og tanker er alle informeret og formet af ubevidste motiver, ikke er en del af vores bevidste og frivillige kontrol. Dette er en meget forstyrrende og ubehagelig del af den psykoanalytiske teori. For denne teori ser mennesket som en løs samling af levende underpersonligheder, hvor hver og én har sit eget sæt af motivation, perception, rationalitet og emotionalitet, alt det har du begrænset kontrol over, så du er en pluralitet af interne personligheder der er løst forbundet til en enhed. Du ved det, fordi du ikke kan kontrollere dig selv. Dette var en af Jungs indsigelser mod Nietzsches idéer om at mennesket selv kan vælge sine egne værdier. Jung anså mennesket som værende styret af kræfter der lå langt uden for deres bevidsthedskontrol, og det ubevidste har i sidste ende kontrollen over bevidstheden, hvilket gør det afgørende for ethvert menneske, at udvikle et intimt og nært forhold til dets underbevidsthed.
Drømmene er en måde, hvorpå man kan få kontakt med disse underpersonligheder.
Freud gjorde drømmene relevante
Sigmund Freud (1856-1939) østrigsk psykiater, grundlægger af psykoanalysen gjorde idéen om at mennesket levede i en ubevidst drøm populær for mere end 100 år siden. I 1900 udgav Freud sin bog om 'Drømmetydning' der vendte op og ned på hele psykologien og specielt bragte stigende forståelse for symbolernes betydning for dagen. Freud var den første der opdagede love for det underbevidste, dvs at der kunne findes lovmæssigheder også for det sjæleliv der knytter sig til følelserne og alt det irrationelle, hvor man hidtil havde troet/postuleret, at der kun fandtes lovmæssigheder for det rationelle. Vi har endnu ikke forstået hvor revolutionær denne idé er.
Hvad ved vi så om drømme?
Vi ved f.eks. at drømme opstår under REM-søvnen og man kommer ind i denne søvn hvert 19. minut. Når man er i REM-søvnen så er ens motoriske sanser, de aktive sanser i hjernen aktive, mens din krop af paralyseret. Det vil ikke betyde noget, om dine øjne bevæger sig, for de vil ikke flytte dig nogle steder hen. Hvis dine ben derimod bevægede sig, så ville du løbe ind i vægge og kommer til skade. Man har formået at skade de motoriske hæmninger hos katte, så de faktisk bevægede sig rundt, mens de sov.
Når mennesker sover, er hjernen lige så aktiv som når de er vågne. Der foregår altså også et enormt antal neurologiske processer i drømmestadiet. Vækker man et menneske, der sover, så vil de for cirka 80 % af vedkommende rapportere, at de har en følelse af angst og anspændthed.
Drømme tendere at fokusere på trusler. En trussel er alt, hvad der kunne tænkes, at skade dig.Men det er også mere end det.
En trussel er også det, der ikke passer ind i dit nuværende konceptuelle skema af virkeligheden. Lad os sige, at du har en teori eller en forestilling om hvordan verden virker, og du baserer din adfærd på denne teori. Nogle gange vil tingene udspille sig, som du gerne vil, at de udspiller sig. Men andre gange gør de ikke. Hver gang tingene ikke udvikler sig som du måtte ønske det, eller har forudsagt det, indikerer det, at der er mere omkring verden, du er nødt til at lære. Dette faktum manifesterer sig altid først og fremmest i angst. Drømme fokuserer på angst, og drømme løsner op for de normale konceptuelle begrænsninger, der karakteriseres ved normal bevidst tænkning. Underbevidstheden begynder at lege eller hypotetisere om hvordan bevidsthedens nuværende kategoriske struktur kan blive skiftet rundt, så den trussel kan blive taget med i betragtning.
Det betyder, at drømmene forholder sig til ting, du er nødt til at forstå, men som du ikke kan forstå. Så når du vågner op, og kan huske drømmen, så giver den ikke mening, fordi den handler om noget som du ikke umiddelbart kan eller vil forstå.
Forestil dig at du drømmer et og andet, og truslen skaber nok emotionel forstyrrelse og kraft til en levende drøm og endvidere vække dig, så du vågner op og husker drømmen. Så vil du gerne tale med nogle om drømmen. Men drømmen er om noget du endnu ikke forstår og er ubehagelig. Andre mennesker vil så give dig deres perspektiver omkring drømmen, og her vil du kunne få informationer om truslen.
Mareridt har ofte arketypiske temaer. Et monster er et sammensurium af elementer, fænomener og ting, der gør dig bange og ophidset. Et mareridt har ofte arketypisk islæt efter som det
Drømme anses som meningsfyldte og betydningsfulde udtryk for enhver form for mental aktivitet under søvntilstanden. I den vågne tilstand reagerer tanker og følelser primært på udfordring - dette at få herredømme over miljøet, at forandre dette og forsvare sig imod det. Men vi behøver ikke at se på verden omkring os hele tiden; vi ser også på vor indre verden og kan endda være udelukkende optaget af os selv og vort indre. Den vågne tilstand udfyldes af handlingens funktion. Søvnen opfyldes derimod af selvoplevelsens funktion.
Drømme er udtryk for de irrationelle, primitive tilbøjeligheder eller tendenser i os. Men det paradoksale faktum er at vi ikke udelukkende er mindre fornuftige og mindre anstændige i vore drømme, men også kan være intelligentere, klogere og i besiddelse af bedre dømmekraft, når vi sover end når vi er vågne. Enhver drøm repræsenterer ifølge Jung ønsker fra fortiden, men er også orienteret mod fremtiden og har her den funktion at pege på drømmepersonens mål. "Psyke er overgang og må derfor nødvendigvis defineres under to aspekter." Fortiden kan spores i psyken, men psyken skaber også sin egen fremtid.
Medens Freud var tilbøjelig til hovedsagelig at basere sig på fri association og at forstå drømmen som et udtryk af infantile irrationale længsler, så læge og psykiatier C. G. Jung mere og mere bort fra fri association og tenderede lige så dogmatisk i retning af at tyde drømmen som udtryk for det ubevidstes visdom. - Jung gjorde gældende at "den ubevidste psyke undertiden er i stand til at erhverve en intelligens og målbevidsthed der er højere end den egentlige bevidste indsigt". Jung erklærede endvidere at dette faktum er "et fundamentalt religiøst fænomen, og at den stemme der taler i vore drømme, ikke er vor egen, men kommer fra en kilde som ligger uden for os." Ikke at forstå som "udenfor" mennesket, men udenfor menneskets snævre ego og personlighed - drømmene er stemmer fra vores underbevidsthed, der søger at hjælpe os.
Drømme og underbevidstheden
Drømme er ikke blot vejen ind i det ubevidste, men at forstå som en aktiv funktion, ved hvilken det ubevidste bekendtgør sin regulerende virksomhed. Drømmen udtrykker "den anden side", den modsatte, af den bevidste indstilling. Den objektive psyke, det ubevidste, er i høj grad uafhængig, men den subjektive psyke, det bevidste, er afhængig. Bevidstheden kan dresseres som en papegøje, det kan underbevidstheden ikke.
Drømmen er et naturligt psykisk fænomen, men af egen autonom art med en målsætning, som vores bevidsthed har svært ved at forstå. Dette kan skyldes den moderne tro på rationalitet, logik og fornuft samt frygten for det irrationelle. Den har sit eget sprog og sine egne love (læs Freuds love om de psykiske grundprocesser), som man ikke kan nærme sig subjektivt med bevidsthedens psykologi. Man kan også vende det på hovedet og sige at vi drømmer ikke, vi underkastes derimod drømmen, vi ER objekterne, brikkerne i underbevidsthedens spil. Man kunne næsten sige,: Vi evner i drømme at opleve de myter og eventyr, vi læser i vågen tilstand, som om de var virkelige, og dette er vel noget væsentligt andet.
