Porno: Den skjulte fare for vores mentale sundhed?

  • Er porno blevet en uundgåelig del af vores liv?
  • Har du nogensinde spekuleret på, hvordan porno påvirker din mentale sundhed?
  • Vidste du, at porno kan have alvorlige konsekvenser for vores hjerner og vores forhold til ægte intimitet?
  • Er du klar over, hvordan din hjerne reagerer, når du ser porno?
  • Har du nogensinde tænkt over, hvorfor det kan være svært at modstå trangen til at se mere porno?
  • Er det tid til at tage skridt til at begrænse dit porno-forbrug og genoprette forbindelsen til ægte intimitet?

Pornografien blev frigivet i 1969, og i dag står vi over for udfordringer som pornoafhængighed og unge, der eksponeres for ekstrem sex, endda før de har haft en seksuel erfaring. Al udvikling medfører udfordringer, og da vi hverken kan eller vil vende tilbage til fortiden, hvor man kunne blive fængslet for at lave eller se porno, er det nødvendigt at udvikle en større bevidsthed om fænomenet. 

Med blot et enkelt klik på internettet er porno blevet en uundgåelig del af vores liv, hvor 99% af alle drenge allerede har set det, før de fylder 15 år. Og selvom pornoen kan virke uskyldig og underholdende, kan den skjule en dybere fare for vores mentale og følelsesmæssige velbefindende.

 

Hvad gør porno ved vores krop?

Når du ser porno, udløser det komplekse neurokemiske processer i din hjerne. Her er nogle af de vigtigste neurotransmittere og deres virkning:

Dopamin, også kendt som "glædeshormonet", oversvømmer vores hjerner, når vi ser porno, og giver os en intens følelse af nydelse.

Opioider, de naturlige smertestillende stoffer, forstærker følelsen af velbehag og tilfredshed, hvilket bidrager til den overvældende fornemmelse, vi oplever, når vi ser porno.

Adrenalin øger vores hjertefrekvens og forbereder os på "kamp eller flugt", hvilket kan føre til en forstærket følelse af spænding og intensitet.

Serotonin kan falde ved overdreven porno-forbrug, hvilket kan resultere i humørsvingninger og endda depression hos nogle individer.

Disse kemikalier forekommer alle naturligt ved enhver form for seksuel ophidselse. Men digital pornografi tilbyder noget meget unaturligt, som vores hjerner ikke er designet til at håndtere: nem og hurtig adgang samt endeløse muligheder for at udforske sex i alle afskygninger. 

 

Virker porno som kokain?

Kan man sammenligne disse neurokemiske processer med dem, der forekommer under brug af kokain?

Delvist. Både porno og kokain stimulerer frigivelsen af dopamin i hjernen og aktiverer belønningscenteret, hvilket giver en intens følelse af eufori og nydelse. Begge kan føre til fysiske ændringer som øget hjertefrekvens og forhøjet blodtryk. Og begge kan skabe en cyklus af afhængighed og trang, hvor brugeren konstant søger det næste "fix".

Men mens kokain er en kemisk substans, der direkte påvirker hjernen, involverer porno komplekse kognitive og følelsesmæssige processer. Alligevel deler de begge potentialet for afhængighed og de skadelige konsekvenser for mental sundhed og livskvalitet.

For at opnå samme niveau af tilfredsstillelse kræves der mere - mere kokain for at få et rush og mere ekstremt (ofte urealistisk) indhold i porno for at give den nødvendige sanselige stimulering.

 

Stil dig selv følgende spørgsmål:

Ser du (for) meget porno dagligt, ugentlig etc.? Fylder fantasier mere end ægte relationer? Er det lettere at "gøre det selv"? Er pornoen blevet en god ven, der aldrig svigter dig? Er den blevet at foretrække frem for tosomhed og intimitet med en partner? Ville du savne pornoen, måske hungre efter den, hvis den forsvandt? Disse spørgsmål er vigtige at overveje, hvis du går med tanker omkring dit eget forbrug af porno og konsekvenserne hermed. 

I sidste ende handler det ikke om moral, men om det forhold, at vi ikke må snyde os selv for det gode liv. Når vi ser mennesker, der er afhængige af stoffer, der måske forsvinder ind i dyb alkoholisme eller stofmisbrug, så er det let at se yderligheden af et forbrug, der bliver til et misbrug og slutteligt en tragedie. Men mindre kan også gøre skade. Et større forbrug af porno kan betyder, og at vi risikerer at snyde os for noget af det absolut vigtigste i den menneskelige tilværelse: vores sjælelige og kropslige relationer til andre mennesker.

 

Pas på, du ikke fanges i narcissistens tomme sexliv!

Overdreven brug af porno kan føre til en form for selvoptagethed eller isolation fra virkeligheden. På samme måde som narcissisten kun fokuserer på sit eget spejlbillede og mangler evnen til at danne ægte forbindelser med andre, kan overdreven forbrug af porno føre til en tilbagetrækning fra virkelige intime forhold. Når ens seksuelle forbindelser primært er med digitale skærme, kan det resultere i en form for "sex med sig selv", hvor den virkelige interaktion og forbindelse med en partner bliver vanskeligere og vanskeligere. Dette understreger vigtigheden af at opretholde ægte intimitet og forbindelse i vores seksuelle oplevelser, i stedet for at lade os blive fanget i den isolerede verden af virtuel tilfredsstillelse.

 

Træf bedre valg om brugen af porno

Vi drikker alkohol, men vi drikker ikke hver dag. Vi spiser slik, men vi overspiser det ikke. Hvorfor? Det kaldes mådehold. Vi har netop udviklet en fælles forståelse og bevidsthed om de negative og tragiske konsekvenser ved et overforbrug eller misbrug. Vi kan træffe valg mellem godt og ondt, for lidt eller for meget, og dermed handle med sund fornuft. Det er derfor vigtigt at forstå pornoens indvirkning og effekt på vores psyke og vores behov. Pornoen er måske gratis, men ikke et gratis måltid, den forandrer vores hjerner og kan være en pandoras æske, man ikke lige kan lukke igen. 

 

Først satte vi pornoen fri; nu frigør vi os fra dens negative konsekvenser

Vi skal genoprette forbindelsen til vores egne kroppe og vores virkelige behov for intimitet og forbindelse. Ved at træde væk fra den kunstige verden af porno, væk fra digitale idealiseringer af perfekte sexpartnere (vi kun kan være ensomme sammen med), ekstrem sex (der kun er vildere, men sjældent bedre sex) kan vi begynde at genoprette vores mentale sundhed og vores forhold til ægte krop og intimitet. Det er en rejse mod en mere autentisk og opfyldende måde at leve på, væk fra den midlertidige tilfredsstillelse og mod en dybere forbindelse til os selv og vores partnere.

 

Gå i dialog med den del af hjernen, der har behovet

Èn måde, hvorpå en forandring kan ske, er ved at fortælle din hjerne, at selv om den har lyst til porno, så har den absolut ikke brug for porno. Den vil naturligvis ikke lytte til sund fornuft, men forlange øjeblikkelig frigivelse af alle de herlige kemikalier, som forløses ved den digitale orgasme. Hurtigt, kvit og frit. Selv om mekanikken i hjernen af stærk, så kan vi stadig gøre meget med vores fornuft og frie vilje. Vi kan nemlig undlade at handle på trangen og acceptere konskevensen i form af lidelsen (fraværet af de forløsende kemikalier).

Husk på, at du med din frie vilje har mulighed for at holde spændingen og ikke give efter. Det er ikke let, måske endda svært, men det er kunsten med al afhænghighed: at udholde spændingen og lidelsen indtil den trangen mindskes. De første 14 dage er de værste. 

 

Hvis du kæmper med sexafhængighed, er det vigtigt at vide, at der er hjælp at hente. Terapeutisk støtte kan være afgørende for at forstå og håndtere de underliggende årsager til afhængigheden samt udvikle sunde coping-strategier. Udover traditionelle terapiformer kan hypnose også være en effektiv metode til at arbejde med og fjerne afhængige impulser. At søge professionel hjælp kan være et fornuftigt og vigtigt skridt mod at genvinde kontrol over ens liv og trivsel.